Annonce
Debat

Et år med corona: Især to grupper skylder vi en særlig stor tak

Thrine Rimdal Nørgaard. Privatfoto

Læserbrev: Vi har nu gennem mere end et år været gennem en corona-krise, vi aldrig havde drømt om.

I marts 2020, da landet lukkede ned, lukkede vi ned med en stor usikkerhed og uvidenhed omkring den sygdom, der vandt indpas i Danmark og resten af verden.

Mange skulle fortsætte deres arbejde på sædvanlig vis, der skulle stadig opretholdes en fødevareproduktion, landbrugets dyr og afgrøder skulle passes, industrien fortsatte i stor udstrækning. Men her kunne undgås tæt og direkte kontakt til andre.

Annonce

Vi har lukket ned og åbnet, lukket ned igen og er nu ved at åbne igen. Dagtilbud har passet børn siden påsken 2020. Skolebørn er på vej i skole igen.

Jeg har arbejdet med det på tæt hold i hele forløbet, og især to grupper skylder vi en særlig stor tak.

Den ene gruppe er ansatte i kommunerne, der gennem hele perioden har passet på vore ældre i hjemmeplejen og på plejehjem samt vore handicappede borgere på døgninstitutioner.

Med frygt for at bringe denne fremmede sygdom med sig på arbejde og smitte de sårbare borgere, som var i stor risiko for at blive alvorligt syge eller dø af sygdommen. Og med frygt for selv at blive smittet eller bringe smitten med hjem til deres kære.

De kunne ikke holde afstand, de har været nødt til at have tæt og direkte kontakt, når de skal hjælpe borgeren.

Den anden gruppe er personalet på vore sygehuse. De har skullet håndtere de patienter, der var smittede med covid-19. En sygdom, der i starten ikke var de store behandlingsmuligheder for.

De skulle dagligt være i et miljø med smitten. Også de havde frygten for at smitte patienter eller selv blive smittet og tage smitten med hjem. De skulle samtidig også håndtere de øvrige patientgrupper uden nødvendigvis i starten at vide, om de også havde smitten med.

I starten havde vi ikke testkapacitet, så reelt vidste vi ikke, hvor udbredt smitten var, i modsætning til i dag, hvor alle ned på sogneniveau kan se, hvor udbredt smitten er, og hvor vi alle kan nemt blive testet flere gange om ugen, hvis vi har behov for eller lyst til det.

I starten af pandemien havde vi heller ikke tilstrækkelig med værnemidler, hverken mundbind, visir eller håndsprit. I dag går vi alle med mundbind i butikker, tog og andre steder, og vi spritter hænder rigtig mange gange i løbet af en dag.


Men alle disse sosu-medarbejdere, servicepersonale, sygeplejersker, læger m.fl. er mødt op hver dag for at tage sig af dig og mig eller vore kære - trods risikoen og frygten for smitte.

Thrine Rimdal Nørgaard


Men alle disse sosu-medarbejdere, servicepersonale, sygeplejersker, læger m.fl. er mødt op hver dag for at tage sig af dig og mig eller vore kære - trods risikoen og frygten for smitte.

Mange blev smittet, en del blev syge, og få betalte den ultimative pris.

Så her, mens vi stadig er ramt af corona-krisen og husker det: Vi skylder disse personalegrupper en helt særlig tak.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Politiet har anholdt to og jagter flere: Bankede 20-årig og smed ham i bagagerummet, inden de kørte galt

Annonce