Annonce
Fodbold

eSuperliga finale i Horsens: De er favoritter til at vinde

Marcuzo og Agge Rosenmeier løfter trofæet efter at have vundet eSuperligaen i 2018. Marcuzo er stadig med, mens Agge Rosenmeier er stoppet. FCK er dog stadig en af favoritterne i Horsens. Foto: Dreamhack
Der er tre favoritter i kampen om at vinde esuperligaens finaleserie, som afvikles i Forum Horsens lørdag den 7. december. Vejle spås gode muligheder - det gør Horsens ikke.
Annonce

Horsens: Det er svært på forhånd at sige, hvem der vinder eSuperligaen lørdag aften i Forum Horsens. Dennis Nordenbøl, der er headcoach på det danske FIFA-landshold og FIFA-ekspert, har dog tre favoritter.

- Der er Lyngby, som var bedst i grundspillet. De er gode, men de har den udfordring, at de aldrig har prøvet det pres at stå på så stor en scene før. Det kan måske spille ind, siger Dennis Nordenbøl.

Desuden er der de forsvarende mestre fra FC København.

- De har Marcuzo, som var en af dem, der vandt sidste år. Han er verdens andenbedste spiller på Playstation, og han har erfaringen til at levere i en finale, siger Dennis Nordenbøl.

Han tror dog mest på Brøndby, som vandt den første udgave af eSuperligaen tilbage i 2017. Fredberg og Dingo, som spiller for Brøndby nu, var begge på holdet dengang, og de har rutinen til at vinde.

- Man ved bare med Fredberg, at han er der, når det gælder. Når der skal skabes et resultat, gør han det som regel. Så jeg tror mest på dem, siger Dennis Nordenbøl.

Det er fedt, at de er med, når nu finalerne spilles i Horsens. Men det er så nok også det.

Dennis Nordenbøl, FIFA-ekspert, og AC Horsens' chancer

Annonce

Vejle kan noget

Der er også to lokale hold med i skikkelse af Vejle Boldklub og AC Horsens. Af dem vurderer Dennis Nordenbøl, at Vejle har den største mulighed for at vinde.

- De har FCK i den første kamp, og vinderen af den kommer til at gøre det godt. Men det er et svært hold at møde. Jeg vil dog sig, at jeg har Vejle som min fjerde favorit, siger Dennis Nordenbøl.

AC Horsens kommer ikke til at have den store indflydelse på resultatet, vurderer landstræneren.

- Det er fedt, at de er med, når nu finalerne spilles i Horsens. Men det er så nok også det, lyder den kontante vurdering fra eksperten.

Finalen i år bliver tættere end tidligere, og det skyldes at der er kommet et nyt FIFA spil, FIFA 20, som er markant anderledes end tidligere udgaver.

- Man ser ikke den helt store kvalitetsforskel på spillerne i år. Og det skyldes det nye FIFA, siger Dennis Nordenbøl.

I det nye skal man spille meget tålmodigt og taktisk, hvor der i de tidligere udgaver var mere fart over feltet. Dette skifte har presset flere professionelle spillere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Så er det nu, det gælder

Ikast-Brande

Personbil brød i brand

Horsens

Er mundbind falsk sikkerhed?

Annonce