Annonce
Kultur

Esther vil hjælpe ældre med indkøb og snak: Man er altid velkommen til at ringe

Esther Henriksen og de øvrige i besøgstjenesten i Juelsminde har tilbudt deres besøgsmodtagere at få opkald i stedet for. De er også parate til at tage en telefonsnak med andre ældre, der savner besøg og snak under coronakrisen. Arkivfoto: Martin Ravn
Ældre Sagen Juelsminde er også under coronaudbruddet parat til at hjælpe ældre, forsikrer Esther Henriksen. Den lokale ildsjæls indsats bliver påskønnet med blomster.

Juelsminde: Ældre Sagen Juelsminde kan ikke komme på kaffebesøg hos ensomme ældre i denne tid, men der er hjælp at hente alligevel.

Det forsikrer lokalafdelingens leder på det sociale område, Esther Henriksen.

Hun og de øvrige frivillige i besøgstjenesten har tilbudt deres besøgsmodtagere at få telefonopkald i stedet for besøg. Tilbuddet går også ud til andre ældre, der savner besøg eller snak under coronaudbruddet.

- Vi kan ikke lave mirakler, men vi kan da i hvert fald få snakket og sommetider vendt problemer, så de måske ser lidt anderledes ud, end når man går med dem selv. Man er altid velkommen til at ringe, siger Esther Henriksen.

Hun ringer dagligt til den ene af sine to besøgsmodtagere.

- Det er en gammel dame på 98. Hun er fuldt bevidst om, at jeg plejer at komme hver eneste torsdag. Nu ringer jeg og snakker med hende i stedet for. Det er ikke det samme. Vi kan ikke snakke i telefon ret længe, men jeg får da sagt ”goddaw” og spurgt "hvordan har du det", siger Esther Henriksen.

Annonce

Vi kan ikke lave mirakler, men vi kan da i hvert fald få snakket og sommetider vendt problemer, så de måske ser lidt anderledes ud, end når man går med dem selv. Man er altid velkommen til at ringe.

Esther Henriksen, Ældre Sagen Juelsminde.

Går gerne på indkøb

Hun og Ældre Sagen Juelsminde køber gerne ind for ældre, der er kede af at gå ud i denne tid.

- Det må vi meget gerne. Det foregår på den måde, at vi skal have en bestilling, og så kører vi ud og handler og afleverer varerne. Der er helt bestemte retningslinjer for, hvordan vi skal gøre det. Vi har fået håndsprit gennem Ældre Sagen. Vi har det hele klar, så man skal endelig ringe, siger Esther Henriksen.

Buket blomster som tak

Den lokale ildsjæl er en af 215 frivillige, som Ældre Sagen og Interflora sender en buket blomster til. Det er alle personer, der gør en ekstra indsats og er blevet indstillet af en lokalafdeling.

- Vi mener, at Ester Henriksen til fulde fortjener en buket. Hun yder en utrættelig indsats for at sikre så gode vilkår som muligt i denne svære situation for vore ældre og svækkede medborgere her i Juelsminde-afdelingen, siger lokalformand Poul Ole Pedersen i en pressemeddelelse.

Selv siger Esther Henriksen:

- Det er da flot, hvis de synes, jeg har fortjent det. Jeg gør, hvad jeg kan på nuværende tidspunkt.

Esther Henriksen koordinerer hjælpen til ældre og træffes på 22857354.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Unik flyvetur i lukket luftrum: Se lufthavn fra oven

Annonce