Annonce
Horsens

Esben Kronborg sætter lyd på den silende regn

Esben Kronborg er lige nu Horsens' bedste bud på en hitmager. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Horsens: Den horsensianske sanger og sangskriver Esben Kronborg fortsætter sin nye linje med danske tekster på årets tredje single-udspil.

"Silende regn" hedder sangen, der bl.a. handler om ikke at have så meget lyst til den vinter, der nu har meldt sin snarlige ankomst.

- Vi kender alle sammen følelsen af, at humøret sammen med vejret godt kan gå hen og blive lidt gråt, som Esben Kronborg siger.

Han har tidligere i år givet sit støt voksende publikum to singler på dansk: "Fjenden i mig", som kom i juni, og "Lang vej hjem", der fulgte i august.

De tre singler kan ses som optakten til et nyt album, der er planlagt til at udkomme i efteråret. "Troende tvivler" lyder arbejdstitlen.

- Jeg går i studiet i februar for at indspille resten af albummet, fortæller Esben Kronborg.

Det sker i samarbejde med veteranen Lars Skjærbæk, som den lokale sanger har haft et tæt musikalsk fællesskab med siden ep'en "Boats Leak" tilbage i 2013.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

33-årig på tyvetogt i midtbyen

Danmark

Unik flyvetur i lukket luftrum: Se lufthavn fra oven

Annonce