Annonce
Sport

Eriksens tilstand er stabil: Sender ny hilsen til landsholdskammerater

Danske fans holdt vejret, da Danmarks Christian Eriksen kollapsede under lørdagens kamp mellem Danmark og Finland i gruppe B under EM i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
DBU har været i kontakt med Christian Eriksen, hvis tilstand er stabil, efter han lørdag kollapsede i Parken.

Christian Eriksens tilstand er fortsat stabil efter kollaps lørdag, og han er stadig indlagt på Rigshospitalet til yderligere undersøgelser.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på Twitter.

- Vi har her til formiddag været i dialog med Christian Eriksen, der har sendt en hilsen til sine holdkammerater.

- Hans tilstand er fortsat stabil, og han er fortsat indlagt for at få yderligere undersøgelser, lyder det fra DBU.

Eriksen kollapsede på banen efter 42 minutter, da Danmark åbnede EM mod Finland i Parken. Stjernen fik hjertemassage på banen, inden han blev fragtet til Rigshospitalet.

Senere blev kampen genoptaget, og Finland vandt 1-0 på et mål af Joel Pohjanpalo efter en times spil.

De danske spillere var i kontakt med Eriksen, inden de traf beslutningen om at spille kampen færdig lørdag aften.

Ifølge landstræner Kasper Hjulmand havde Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) givet spillerne valget mellem at spille kampen færdig lørdag eller genoptage den søndag klokken 12. Spillerne valgte altså det første.

Nu skal søndagen bruges til at bearbejde de voldsomme hændelser.

- Holdet og staben omkring landsholdet har fået krisehjælp og bruger dagen på at hjælpe hinanden efter gårsdagens hændelser, skriver DBU.

Hændelsen har fået enorm opmærksomhed i hele verden, og det danske forbund takker for opmærksomheden.

- Vi takker for de mange rørende hilsner til Christian Eriksen fra fans, spillere og også fra kongehuset, internationale forbund og klubber med flere.

- Vi opfordrer til, at hilsner sendes til DBU, hvor vi vil samle og overbringe til Christian og hans familie.

Danmark spiller sin næste kamp ved EM på torsdag mod Belgien, der lørdag indledte EM med en sejr på 3-0 over Rusland i gruppe B.

Den danske trup skulle have trænet søndag, men restitutionstræningen er foreløbigt udsat.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

11 nye regnskaber med både plus og minus: Sådan gik det for blandt andet mad og møbler, huse og håndværk

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Massakre på naturen: Hvad skete der lige med de vilde blomster, der gjorde mig glad på mine gåture?

Kultur For abonnenter

Nu skal det være slut med, at lastbiler så store som huse kører gennem den smalle gade

Horsens

Campingplads, hoteller og vandrehjem glæder sig over den spirende turisme: Det har eksploderet fuldstændig

Horsens

Ansat på plejecenter vågnede, da tyve puslede i garagen

Kultur

Heavy metal og dødningehoveder i køkkentapetet: 45-årige Karsten er medarrangør af ny metalfestival

Navne For abonnenter

Tvillinger kan ikke få nok af hinanden: Vores familier kan godt blive lidt trætte af det, når vi har været sammen fire aftener i træk

Horsens

Skattejagt, franske hotdogs og gammel gymnasieromance: Danske og udenlandske turister indtog Strøget i Horsens

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Brædstrup

Generationsskifte i malerfirmaet: Mogens og Henny stopper med pensel og kalkkost efter 60 år

Sport

Danmarks første medalje er i hus: Se Jesper Hansen skyde sig til OL-sølv

Sport

Anne-Marie Rindom fortsætter, hvor hun slap i søndags: Ligger på tredjepladsen

Erhverv For abonnenter

Bekymrede beboere i sydbyen: Hvad er en lokalplan egentlig værd, hvis man kan dispensere fra den uden hæmninger?

Vejr

Luk vinduer og døre: Skybrud og store regnskyl truer i det kommende døgn 

Annonce