Annonce
Erhverv

Erhvervslivet frygter at skovaftale koster arbejdspladser

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Når der bliver færre skove at fælde træer i kommercielt, vil det gå ud over savværkerne, mener Dansk Industri.

Det kan komme til at koste arbejdspladser, når en del af de danske skove ikke længere må udsættes for kommerciel træfældning.

Sådan lyder det fra Dansk Industri oven på en ny politisk aftale, som kommer til at stoppe kommerciel træfældning i 32 danske skove allerede fra i år.

Oprindeligt var planen, at skovene først skulle være helt fri for kommerciel træfældning i 2066.

- Aftalen giver en akut udfordring for lokale savværker, som med øjeblikkelig virkning mister adgangen til de råvarer, der er grundlaget for deres forretning.

- Det vil få alvorlige konsekvenser for lokale arbejdspladser, fordi savværker, der er afhængige af træ fra staten, kommer til at mangle råvarer, siger Annette Christensen, branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien under Dansk Industri.

Ifølge hende bliver det samtidig sværere at skaffe bæredygtigt dansk træ til fremstilling af blandt andet møbler.

I stedet må virksomhederne til at hente deres træ hjem fra udlandet.

Omkring 2500 personer er ifølge Dansk Industri beskæftiget med at bearbejde træ fra statens skove.

De bidrager årligt med 1,5 milliarder kroner til den samlede danske vækst, oplyser interesseorganisationen.

- Det er ikke en hensigtsmæssig prioritering netop nu, hvor samfundet bruger mange kræfter på at holde Danmark i gang i forbindelse med coronakrisen, siger Annette Christensen om den nye aftale.

Ud over beslutningen om at frede de 32 skove for kommerciel træfældning vil der med aftalen også blive sikret mere urørt skov svarende til Fanøs areal.

Den politiske hensigt er at sikre mere urørt skov til gavn for dyr og planter.

Dansk Industri er enig i, at biodiversiteten skal styrkes. Men det havde været at foretrække, hvis det skete over en længere periode, og ved at der blev plantet mere skov i Danmark, lyder det.

- Mere skovrejsning vil give mulighed for at udtage arealer til urørt skov og grønne hensyn, i takt med at skovarealet udvides, og samtidig opretholde selvforsyningsgraden med træ og en sund bæredygtig træsektor i Danmark, siger Annette Christensen.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Christina og Torialy har ligget søvnløse af bekymring i flere uger, fordi deres datter var fanget i omstridte ghettoregler: Onsdag blev den bedste dag i lang tid

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Troels Holch Povlsen tonser med tallene: Tredobler omsætning i Horsens-selskabet Nine United A/S

Kultur For abonnenter

Fortidsminder spænder ben for drømmen om "Hollywood"-skilt i Juelsminde

Horsens

Brænder pengene i lommen? Her er de dyreste boliger til salg i Horsens lige nu

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Kultur For abonnenter

Tredje søndag før jul gik dine oldeforældre tur på Søndergade

Horsens

Han har kastet omkring 700 ton sten i fjorden i år og kan godt kaldes for 'naturens vogter': Nu har han fået et skulderklap for sin indsats

Horsens

Laudrup og den øvrige elite brugte en lørdag i Horsens: Det er et kæmpe skulderklap, der betyder, vi må have gjort noget rigtigt

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Hedensted For abonnenter

Grundejerne bestemte første udspil til diget: Vi er blevet overraskede over, hvor kompliceret kysten er

Horsens For abonnenter

Det blev Østerhåb ved et tilfælde: Drømmehuset fra byggeudstilling blev til et hjem for familien Bang Fasting Bauer

Horsens

Uro i nattelivet: Unge mænd råbte og rakte fuckfinger mod politiet

Annonce