Annonce
Horsens

Erhvervsleder: 2018 blev et år med nye kræfter hele vejen rundt

Carsten Wengel, fabriksdirektør på Danish Crown Horsens og formand for Dansk Industri Horsens. Arkivfoto

Carsten Wengel, fabriksdirektør på Danish Crown Horsens og formand for Dansk Industri Horsens, ser tilbage på året, der gik. Det sker som led i avisens serie "Det husker jeg 2018 for".

Carsten Wengel, fabriksdirektør på Danish Crown Horsens og formand for Dansk Industri Horsens

Horsens: - For mig er den helt store overskrift for året "nye kræfter".

- Et nyt byråd tiltrådte 1. januar, og vi fik ny erhvervsdirektør, Anders Killmann Petersen, som også tiltrådte 1. januar. I maj fik vi også ny leder af erhvervsudvikling i Horsens Kommune, Jeppe Keller Jensen.

- Der er kommet nye kræfter hele vejen rundt i erhvervslivet, og derfor kan jeg kun se meget positivt frem mod næste år.

- Et budgetforlig får vi jo alle år, men forliget i 2018 vil jeg bl.a. huske for, at vi fik sikret flex-trafik ud til de store industriområder.

- Der blev på Christiansborg også indgået politisk aftale om et forenklet og fremtidssikret erhvervsfremmesystem med fokus på virksomhedernes behov - som helt konkret betyder, at vi i Horsens får et nyt erhvervshus, der skal fungere som kompetencecenter med specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling. Det glæder jeg mig meget til at se frugten af i 2019.

- Gode takter har altså slået an i år og lagt kilen til 2019, så jeg kan ikke være andet end forhåbningsfuld.

- Privat blev 2018 det første år længe, at jeg og familien ikke var i udlandet. Vi valgte at blive hjemme i Danmark og nyde den danske sommer fuldt ud. Sommerferien blev holdt i vores sommerhus i Bork Havn i Vestjylland, hvor vi tilbragte hele tre skønne uger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikstyv indhentet af cyklende betjente

112

Tip ledte politiet til mindre narkobule

Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Annonce