Annonce
Erhverv

Erhvervsklumme: Softwarerobotter til alle virksomheder

Jesper Esman Andersen, ledelseskonsulent hos Roesgaard. Foto: Roesgaard

Flere leverandører af softwarerobotter har på det seneste ændret prisstrategi, og nogle tilbyder nu deres teknologi gratis. Det giver virksomheder nye muligheder for at automatisere forretningen yderligere og skabe ”digitale medarbejdere”.

Softwarerobotterne, også kaldet RPA (Robotic Process Automation) eller ”kontorrobotter”, har været fremme i mange år, men med de nye tiltag vil det for alvor give muligheder for alle virksomheder. Softwarerobotter er ikke længere primært for store virksomheder, men også små- og mellemstore virksomheder vil kunne skabe deres egne ”digitale medarbejdere” i form af softwarerobotter.

I al sin enkelthed imiterer softwarerobotter den måde, hvorpå en medarbejder betjener virksomhedens IT-systemer. Softwarerobotten er en virtuel assistent, der bl.a. kan logge ind, indtaste, beregne og indsamle data. Fordelene ved en softwarerobot er, at den arbejder hurtigere end mennesker og arbejder 24/7, samtidig med at kvaliteten opretholdes og måske endda forbedres, ligesom fejl minimeres. Processerne tager blot udgangspunkt i faste forretningsregler, der kræver relativt få vurderinger og beslutninger

Annonce


Ifølge flere undersøgelser bruger flere hundredetusinde virksomheder globalt set allerede softwarerobotter. Dette tal forventes at stige, nu da det er blevet gratis teknologi for alle.


Softwarerobotter er ikke bare avancerede Excel-makroer, da softwarerobotter har flere funktionaliteter og er nemmere at ”kode”. Det at bygge softwarerobotter betegnes almindeligvis ikke som kodning eller programmering, da det er mere simpelt og består af byggeklodser. Softwarerobotter bygges op af små byggeklodser, som er de forskellige kommandoer, robotten skal udføre. Programmet skriver så selv den rette kode i programmet, uden det er nødvendigt at kode robotten. Det kaldes populært ”low code”-automatisering.

Standardiserede arbejdsrutiner med mange gentagelser findes i mange organisationer, og softwarerobotter er skabt til at løse de opgaver. Softwarerobotterne arbejder gennem et user interface på samme måde som en medarbejder (f.eks. browser, ERP) og fungerer i sammenhæng med andre systemer (kan interagere med browser, ERP, Office osv.).

Eksempler på softwarerobotter kan være:

  • Bogføring af timeregistrering – Automatisk indhentning af medarbejdernes tidsregistrering, som videresendes i ERP-systemet og til virksomhedens lønsystem.
  • Salgsordrer – Robotten tjekker og behandler indkomne salgsordrer automatisk, og en produktions- eller plukordre dannes med det samme.
  • Levering og indkøb – Robotten følger løbende op på, om indkøbte ordrer er blevet leveret, og om ordrer er fejlfri i forhold til de oprindelige ordrer lagt hos leverandøren.
  • Manglende integration – Softwarerobotter bør generelt overvejes ved manglende integration mellem systemer, da robotter nemt arbejder på tværs af systemer og user interfaces.

Der er dog visse begrænsninger ved softwarerobotter, da de ikke er klogere, end vi gør dem til. Hvis du foretager ændringer på en hjemmeside, skal robotten have besked på, hvor de rette informationer nu kan findes på hjemmesiden. Det bør også overvejes, om samme automatisering kan opnås ved at foretage ændringer eller tilføjelser i de programmer, som bruges i dagligdagen. Det tager naturligvis også tid at bygge robotter, hvilket skal kunne modsvares af den tid, der spares fremover, ved at robotten overtager arbejdet.

Skal du i gang med softwarerobotter nu, når det bliver et standardprogram for alle – både kolleger og konkurrenter? Du skal i hvert fald overveje at komme i gang med at eksperimentere med det.

Ifølge flere undersøgelser bruger flere hundredetusinde virksomheder globalt set allerede softwarerobotter. Dette tal forventes at stige, nu da det er blevet gratis teknologi for alle.

Faktaboks til erhvervsklumme i HOF, VAF og FRD

Avisen bringer hver lørdag en klumme skrevet af skiftende skribenter fra erhvervslivet i Østjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Opdateret kort over sognene: Sønderbro kan åbne om en uge - hvis smitten holdes nede

Annonce