Annonce
Horsens

Erhvervsklumme: Natklubberne er lukket, men rentefesten fortsætter

Palle Heiselberg er filialdirektør i Danske Bank i Vejle. Arkivfoto: Flemming Larsen

Privatøkonomi: Det var i mange henseender som en kold spand vand i hovedet, da virus-situationens alvorlighed ramte tilbage i foråret. Dette var ikke mindst sandt for landets boligejere og potentielle boligkøbere, som i løbet af marts kunne se realkreditrenterne storme i vejret, hvilket eksempelvis førte til, at den 30-årige faste rente blev firedoblet fra at hedde 0,5 procent til at hedde 2 procent.

Det skulle dog heldigvis vise sig, at den danske realkredit hurtigt kom tilbage på fode, og i sidste uge blev det toneangivende lån således igen det 30-årige lån med 0,5 procent i rente. Men hvad har egentlig stået bag disse store udsving, og hvad kan vi forvente fremadrettet? Det vil jeg forsøge at skrabe overfladen på her.

Det var næppe mange, der for lidt over 10 år siden havde forudset, at det inden for en nær fremtid kunne være muligt at skære 7,5 procentpoint af deres fastforrentede lån på 8 procent.

Annonce


Det man skal hæfte sig ved som boligejer her, er at det er udviklinger, som formentlig vil fortsætte i mange år.


Det er dog blevet en realitet, og tendensen for renterne har på trods af nogle skvulp undervejs været entydigt nedadgående. Hvad der ligger bag denne udvikling er fortsat et område, der forskes meget i, men det sættes blandt andet i stærk forbindelse med, at folk i dag sparer mere op. Det gør vi både i Danmark og Europa, hvor folk bliver ældre og skal spare mere op til pension, men også i resten af verden. Særligt i Kina er store opsparinger begyndt at hobe sig op, i takt med at de er blevet meget rigere.

Det, at folk sparer mere op, betyder, at det bliver billigere at låne penge, og at renterne dermed bliver presset ned. Inflationen har samtidig - og næppe helt uafhængigt - været lav, hvilket også presser de nominelle renter ned. Det, man skal hæfte sig ved som boligejer her, er, at det er udviklinger, som formentlig vil fortsætte i mange år, og det kunne tale for, at renterne på lang sigt kan forblive lave.

På trods af coronas stramme greb om hele kloden, holder de danske realkredit-renter sig lave. Foto: Colourbox

På mellemlang sigt er der heller ikke nogen tegn på, at der er rentestigninger i vente. Noget af det, der presser realkreditrenterne ned for tiden, er nemlig, at Den Europæiske Centralbank skyder penge ud i systemet ved i stor stil at opkøbe obligationer. Det gør de i håb om at få inflationen og de tilhørende forventninger til den op, da de for nu er meget langt fra deres målsætning på 2 procent - senest understreget i august, hvor inflationen var negativ.

De mange penge, som de skyder ud i euroområdet, skal jo placeres et sted, og de ender blandt andet i danske realkreditobligationer. Deres obligationsopkøb er sat til at fortsætte helt indtil 2023, så det nedadrettede pres på renterne, som opkøbene skaber, ser heller ikke ud til at forsvinde lige foreløbigt.

På den helt korte bane har vi jo eksempelvis i marts set, at der kan komme forholdsvis store udsving i renterne meget pludseligt. Danske realkreditobligationer bliver typisk set som en forholdsvis sikker havn at placere sine penge i, men bliver usikkerheden tilpas stor, så kan risikopræmien på dem stige hurtigt.

Den risiko må vi fortsat leve med i denne tid, hvor virus-situationen selvfølgelig kan udvikle sig i en uforudsigelig retning, men hvor der også er store politiske usikkerhedsfaktorer så som Brexit samt amerikansk politik og valg, der kan skabe bekymring i markederne.

For nu må vi dog prise os lykkelige ved, at realkreditrenterne i disse dage er lave og har været forholdsvis stabile det seneste stykke tid. Renterne har blandt andet været en vigtig faktor for, at vi ikke har set et kollaps i boligpriserne - hvilket bestemt heller ikke har været tilfældet i vores del af landet.

Det er selvfølgelig ubetinget godt som boligejer, men også som ikke-boligejer kan det være vigtigt, da vi tidligere har set, at boligprisfald kan smitte negativt af på økonomien som helhed.

Som boligejer bør man i tider som disse selvfølgelig overveje, om man skal udnytte det nye 0,5 procents-lån og få konverteret ned i rente eller gå fra variabel til fast. Det afhænger af, hvordan ens privatøkonomi ser ud, om det kan betale sig, men en fast rente kan om ikke andet skabe lidt tryghed på hjemmefronten i en usikker tid som denne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Se højdepunkterne: En vigtig redning gav AC Horsens endnu et point mod AaB

Annonce