Annonce
Erhverv 112

Erhverv 112: Ingen hjælpepakke for pensionister

Peter U. Faurschou, partner og statsaut. revisor i revisionshuset EY svarer her på tre spørgsmål fra avisens hotline for trængte virksomheder. I alle tilfælde modtager virksomhedsejeren pension.
Annonce
Annonce

Spørgsmål fra skønhedsklinik i Odense

Jeg har en skønhedsklinik på 28. år. Der arbejder jeg og en fuldtidsansat, ansat cirka 8 år.

Jeg regner med at få løntilskud på 75 procent til min medarbejder.

Jeg er folkepensionist og modtaget cirka 4600 kroner efter skat i pension. Kan jeg derfor ikke få dækket drifttab?

Hvis det er tilfældet, mister jeg meget, da jeg jo er tvunget lukket. Min medarbejder er fuldt dækket, medens jeg intet får.

Svar fra Peter U. Faurschou, partner og statsaut. revisor, EY - 25. marts:

Virksomhedsejere, der samtidig modtager folkepension, er ikke omfattet af kompensationsordningen for selvstændige erhvervsdrivende.

Din virksomhed, kan som du selv skriver, anvende lønkompensationsordningen for øvrige ansatte.

Din virksomhed kan endvidere gøre brug af kompensationsordningen for virksomhedens faste omkostninger, som omfatter husleje, uopsigelige lejekontrakter etc.

Det fulde omfang af ordningen kendes fortsat ikke på nuværende tidspunkt.

Annonce

Spørgsmål fra fysioterapeut i Aarhus

Jeg har lige solgt min halvpart i en fysioterapi og i den forbindelse blevet indlejer igen (enkeltmandsvirksomhed). I den forbindelse, og da jeg er 67, har jeg valgt at gå ned i tid og holde fri fredag. Hvis jeg holder mig under 354.000 kroner før skat, får jeg cirka 4500 kroner pr. måned efter skat.

Hvis jeg betragtes som pensionist får jeg vel ingen hjælp, men det rækker da ikke langt med sædvanlige udgifter. Mine kollegaer får fuld kompensation, som er tiltrængt.

Min økonomi er lagt op på en omsætning, som tidligere nævnt, så det beløb jeg får i pension dækker jo langt fra mine udgifter. Spørgsmålet er, kan det være rigtigt?

Ps: Jeg har arbejdet fuld tid efter min pensionsalder som 65-årig.

Svar fra Peter U. Faurschou, partner og statsaut. revisor, EY - 26. marts:

Generelt for de fremlagte støttepakker gælder det, at hvis virksomheden eller virksomhedsejeren modtager anden offentlig støtte/tilskud, kan man ikke modtage kompensation herfor.

Dette betyder, at hvis man som virksomhedsejer modtager folkepension, er man ikke omfattet af kompensationsordning for selvstændige erhvervsdrivende.

Virksomheden kan dog fortsat benytte sig af øvrige støttepakker omfattende udskydelse af moms, AM-bidrag, A-skat og B-skat, lønkompensation samt kompensation for virksomhedens faste udgifter, såfremt virksomheden opfylder kriterierne for de enkelte ordninger.

Annonce

Spørgsmål fra autoværksted i Randers

Hvordan forholder det sig med regeringens hjælpepakker, hvis jeg er på folkepension?

Svar fra Peter U. Faurschou, partner, statsaut. revisor, EY - 25. marts:

Generelt for de fremlagte støttepakker gælder det, at hvis virksomheden eller virksomhedsejeren modtager anden offentlig støtte/tilskud, kan man ikke modtage kompensation herfor

Dette betyder, at hvis man som virksomhedsejer modtager folkepension, er man ikke omfattet af kompensationsordning for selvstændige erhvervsdrivende.

Virksomheden kan dog fortsat benytte sig af øvrige støttepakker omfattende udskydelse af moms, AM-bidrag, A-skat og B-skat, lønkompensation samt kompensation for virksomhedens faste udgifter, såfremt virksomheden opfylder kriterierne for de enkelte ordninger.

Erhverv 112 er vejledende

Kommentarer i forbindelse med henvendelse til Erhverv112 - under Jysk Fynske Medier - er alene beregnet til at give en generel vejledning til spørgerens eget brug.

Vi tager forbehold for jævnlige ændringer i love, regler, forordninger, hjælpepakker og de naturligt forekommende farer som følge af elektronisk kommunikation. Af samme årsag fremgår svardatoen i teksten.

Derfor afgives kommentarerne ud fra den forståelse, at Jysk Fynske Medier, og de øvrigt til Erhverv112 medvirkende parter, ikke herved yder juridisk, regnskabsmæssig, skattemæssig eller anden professionel rådgivning eller tjenesteydelse.

Før der træffes nogen beslutninger eller forholdsregler, bør De derfor rådføre Dem med deres sædvanlige rådgivere eller søge egentlig og konkret rådgivning hos de rådgivere som bistår Jysk Fynske Medier i forbindelse med Erhverv112.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Forstå kravet om mundbind i Horsens: Hvor skal man have dem på? Hvem kan slippe for dem? Må man bruge et af stof?

Annonce