Annonce
AC Horsens

Erhan Masovic kæmper for en stamplads

Erhan Masovic kom ind mog AGF og spillede en god kamp. Arkivfoto: Ole Nielsen.
- Vi er hjemme hver anden måned hos familien i Beograd, og vi har et stærkt U21-landshold i Serbien, siger Masovic.

Horsens: - Det er mit store mål at blive stamspiller i AC Horsens.

Det siger 20-årige Erhan Masovic, der kom ind i mandagens kamp mod AGF og gjorde det godt.

- Jeg har det fint i Horsens. Jeg bor sammen med min bror, og jeg er også meget sammen med målmand Matej Delac. Vi hygger os sammen, siger han.

- Min mor og far bor i Beograd, hvor min far arbejder. Vi er hjemme hver anden måned, og så er jeg glad for at spille på Serbiens U21-landshold. Vi har et stærkt U-landshold. A-landsholdet er en stor mundfuld.

- Jeg har det fint sammen med Alexander Ludwig i midterforsvaret, Han dirigerer, og jeg følger hans instrukser, siger han.

Erhan Masovic er født i Novi Pazar og flyttede til Beograd, hvor han startede sin karriere i Cukaricki (Serbien) og spillede 34 kampe på førsteholdet. Han debuterede i februar 2016.

I 2017 skiftede han til den belgiske storklub Club Brugge på en fire-årig kontrakt.

- Jeg var udlejet til AC Trentin i Slovakiet, indtil jeg kom til AC Horsens, fortæller han.

Han er også lejesvend i AC Horsens og har en aftale for det kommende år.

Han er fast mand på Serbiens U21-landshold, hvor han har spillet 13 kampe og scoret et enkelt mål.

Han er også noteret for ni U19-kampe, 12 U18-kampe, 11 U17-kampe og ni U16-kampe.

Hans mål er at komme på A-landsholdet i Serbien.

- Serbien har en stærk forsvarsspiller i Nikola Milenkovic, der spiller i Fiorentina. Han spiller samme plads som mig, siger Erhan Masovic.

Annonce
Jeg bor sammen med min bror, og vi er hjemme i Serbien hver anden måned.

Erhan Masovic

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

112

30-årig banket med koben af ukendt mand

Danmark

Læge har gjort det før: Opdagede tegn på kræft hos fremmed i Bilka-kø

Annonce