Annonce
Navne

Erfaren kommunal chef kommer i front for nyt direktørområde i Skanderborg

Asbjørn Friis Jensen bliver fjerde medlem af Skanderborg kommunes øverste administrative ledelse. Han er uddannet cand.oceon. og har i næsten 20 år haft chef- og direktøransvar for offentlig økonomi. Før han kom til Favrskov Kommune, var han økonomichef i Hadsten Kommune. Pressefoto: Helene Bagger

Ansættelse: 57-årige Asbjørn Friis Jensen, Skæring, tiltræder 1. april som direktør for økonomi, digitalisering og ejendomme i Skanderborg Kommune - et nyetableret direktørområde, der i sidste måned blev vedtaget af byrådet.

Asbjørn Friis Jensen skifter fra Favrskov Kommune, hvor han siden kommune-sammenlægningen har været direktør og fra 2010 har været direktør for området job og økonomi.

Han er kendt og anerkendt for sin høje faglighed inden for kommunal økonomi. Blandt andet har han gennem de seneste 10 år været tovholder på seks østjyske kommuners samarbejde for en mere rimelig udligningsordning, skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

- At vi kan tiltrække en kapacitet som Asbjørn Friis Jensen, ser jeg som et billede på, at vi har en helt særlig og attraktiv kommune. Både jeg og flere af mine byrådskolleger kender Asbjørn fra kommunesamarbejdet omkring "Rimelig Udligning", hvor han har trukket et stort læs.

- Han er usædvanligt skarpsynet ud i alle hjørner af kommunal økonomi. Han har en meget stor andel i, at Favrskov Kommune er en veldrevet og effektiv kommune og er samtidigt en fremragende formidler af kompliceret stof. Jeg glæder mig meget til samarbejdet, fortæller Skanderborg-borgmester Frands Fischer (S) i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Schæferhunden Buller advarede om nattebrand: Få minutter senere stod Christina på gaden med tre-årige Felix i favnen

Annonce