Annonce
Østjylland

Er jeg sulten? Er jeg mæt? Det er ikke så let …

Anette Schnieber, Ph.D., psykolog, VIA UC, Ernæring & Sundhed. Foto: Flemming Krogh - selvskrevet
Annonce

Et af kostrådene lyder: "Spis ikke for meget", og det giver da også rigtig god mening. Men hvordan ved jeg egentlig, om jeg har spist for meget? Ja, det gør man vel, når man er mæt, kunne man tænke. Desværre er det ikke så enkelt.

For det første fungerer følelsen af mæthed ikke som en kalorietæller: man kan sagtens indtage en stor mængde kalorier, for eksempel fra chokoladekiks, uden at madvaren mætter særlig meget – og omvendt kan man føle sig enormt mæt efter at have spist for eksempel grove grøntsager, men uden at måltidet indeholder særlig mange kalorier.

For det andet er der en del mennesker, der har svært ved at mærke deres krops sult- og mæthedssignaler. For de fleste skyldes dette ikke forstyrrelser som for eksempel medfødte neurologiske eller hormonelle problemer – kroppen er både i stand til at signalere sult og mæthed, og til at opfange disse signaler.


For nogle mennesker kan det være forbundet med flovhed eller skam at indrømme, at de har svært ved at afgøre, om de er sultne eller mætte

Anette Schnieber


Rigtig mange af os har imidlertid mistet træningen i at lytte til og afkode kroppens signaler, fordi vi er ude af træning. Vi spiser af rigtig mange andre grunde, end fordi kroppen signalerer, at den trænger til energi. For eksempel spiser vi, når klokken er noget bestemt, eller når nogen byder os noget, eller når vi keder os, eller når situationen ligesom bare hænger sammen med spisning (som en biograftur eller sofahygge med slik).

Desuden kan vi også konstatere kropslige fornemmelser (for eksempel maverumlen), når kroppen forventer mad, fordi vi plejer at spise noget i bestemte situationer – men det betyder ikke nødvendigvis, at kroppen egentlig mangler energi eller bestemte næringsstoffer i den givne situation.

For nogle mennesker kan det være forbundet med flovhed eller skam at indrømme, at de har svært ved at afgøre, om de er sultne eller mætte, med mindre de er helt forspiste, eller ikke har fået mad i mange timer og føler sig helt udhungrede.

Men det er en udbredt udfordring, ikke mindst fordi mange af os har så let adgang til mad. Måske forbindes udfordringen også med skam, fordi folk har hørt om såkaldt "intuitiv spisning" og så bebrejder sig selv, at de selv ikke bare kan lytte til kroppen og ”spise rigtigt”.

Der er ikke god evidens for, at det rent faktisk er muligt for alle at optræne evnen til bare at lade kroppen fortælle os, hvad og hvor meget vi har brug for. Det er mere sandsynligt, at man, i et samfund som vores med stabil adgang til mange kalorietætte men ikke særligt mættende fødevarer, vil have brug for at have "hjernen med", når man tager en spisebeslutning: Hvad har jeg ellers fået i dag, hvad skal jeg have senere, hvor meget har jeg fået af dette her på det seneste, hvor aktiv er jeg for tiden og så videre.

At kunne mærke kroppens signaler, tolke dem rigtigt og forholde sig til, hvordan man vil handle på dem, er imidlertid en del – men kun en del - af at kunne spise på en måde, der både støtter ens sundhedsmål, nydelsesmål, sociale mål og så videre her i livet. I min psykologpraksis træner jeg dette med mine klienter gennem meget konkrete, jordbundne øvelser. Tag ikke fejl: Vi arbejder IKKE på at kunne kontrollere sult og mæthed – og jager heller ikke utopien om "bare at lytte til kroppen".

Vi arbejder på at kunne være nærværende, så kroppens signaler opfanges og accepteres, men uden at man er tvunget til at handle på dem. Målet er, at madbeslutninger tages i FRIHED, så du hverken er slave af øjeblikkets impuls fra omgivelserne ("Biograf! Gratis vareprøve! Min yndlingskage!") eller af kroppens signaler ("Rumle-rumle! Du bliver nødt til at købe et pølsehorn hos bageren, NU!"). Træningen handler om at lytte både til hovedet og til kroppen.

Anette Schnieber, Ph.D., psykolog, VIA UC, Ernæring & Sundhed. Foto: Flemming Krogh - selvskrevet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce