x
Annonce
Læserbrev

Er hun en troværdig repræsentant for folkestyret?

Dette spring giver association til fortællingen om Den trojanske hest. Et spring, som får ordet politikerlede til at tone frem.

Læserbrev: For en politiker gælder det om at blive genvalgt og erobre mest mulig magt.

Troværdighed er en nødvendighed for en politiker, hvis pågældende ikke skal ryge over i bunken af dem, vælgerne anser for at være utroværdige.

Undersøgelse efter undersøgelse viser, at politikere, journalister og brugtvognsforhandlere ligger i bund af skalaen, som menigmand har mest tillid til.

For en politiker er det vigtigt at blive kendt og gerne komme på forsiden af avisen.

Sidstnævnte er det lykkedes for byrådsmedlem Birthe Knudsen fra Østbirk. Hun prydede hele forsiden på Horsens Folkeblad 2. februar i år.

Hun opstillede for Venstre ved kommunalvalget i 2017, men sprang for kort tid siden over til Socialdemokratiet.

Dette spring giver association til fortællingen om Den trojanske hest. Et spring, som får ordet politikerlede til at tone frem.

Birthe Knudsen ønsker at genopstille til Horsens Byråd ved kommunalvalget næste år, men kan vælgerne nu være sikker på, at hun ikke vil springe igen, hvis hun bliver valgt ind som socialist? Kan man have tillid til hende? Er hun en troværdig repræsentant for folkestyret?

Ja, det er naturligvis helt op til den enkelte vælger at afgøre.

Gorm Flagstad. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Politiet og kommunen advarede om at besøge Den Genfundne Bro: - Hvis der havde været for mange her, var vi gået igen

Leder

Største nationale krise siden anden verdenskrig: En helt ny forståelse er vokset frem

Da statsminister Mette Frederiksen 11. marts lukkede store dele af Danmark ned og sendte både små og store børn samt offentligt ansatte hjem, var vi mange, der kaldte det for den største nationale udfordring og krise siden anden verdenskrig. Udviklingen siden har kun bekræftet ordene. De økonomiske udfordringer er gigantiske, både på det nære plan for den, der har mistet sit arbejde eller må se sin virksomhed gå konkurs, og på det nationale og globale plan. Men frem er også spiret stor og kreativ hjælpsomhed, ikke bare inden for den enkelte familie, men bredt ud til dem, der har brug for det. Vi har her i avisen bragt dejlige og positive eksempler på mennesker, som uden at forvente spor til gengæld hjælper andre. I søndags gjorde historikeren Thomas Oldrup i Avisen Danmark os klogere på, at sådan var det også under besættelsen i 1940-45. I krigsårene sang danskerne sammen. Dengang under navnet alsang, mens vi nu kalder det fællessang og samler os om DR-programmer som "Morgensang med Philip Faber" og "Fællessang - hver for sig". Lokalt har avisen fortalt om initiativer med gårdsang og altankor. Det handler om at føle, at vi står sammen. I dag er det præcis 80 år siden, Danmark blev besat og stod på dørtærsklen til fem onde år. Det vil påskens aviser helt naturligt bære præg af. Jeg håber, at du som jeg vil læse artiklerne med en fornyet forståelse. Jeg har altid haft dyb respekt for dem, der gjorde en forskel i de svære år under besættelsen, men corona-krisen har føjet flere lag til min forståelse. Ikke mindst, når det handler om, hvad uvished gør ved ganske almindelige menneskers liv. Ligesom ingen aner, hvordan corona-krisen vil udvikle sig i de kommende uger, måneder og år, vidste ingen i 1940, hvor længe krigen ville vare, og hvem der ville vinde. Ligesom ingen anede, hvor mange ofre krigen ville kræve, ved ingen, hvor mange ofre Covid-19 vil kræve. Ligesom dengang kommer vi ud på den anden side, men vi er tvunget til at lære at leve med uvisheden om hvornår og hvordan.

Annonce