Annoncørbetalt indhold

Er du medlem af en dyr a-kasse? Sådan finder du svaret!

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Havner du en dag i den uheldige situation, at du mister dit job, vil du formentlig opleve, at udfordringerne tårner sig op. Det kan være uoverskueligt at tænke på regningerne, der er på vej, at børnene snart trænger til nyt tøj og varme vinterstøvler samt vinduerne, der ellers stod over for en udskiftning.

Vi forstår, hvor skræmmende disse tanker og forestillinger må være for dig og for langt de fleste andre lønmodtagere. Derfor er det også en fornuftig investering at tilmelde sig en a-kasse.

Medlemskab af en a-kasse, som hjælper dig i tilfælde af arbejdsløshed, kan til gengæld også være en forholdsmæssigt stor udgift i det daglige. Der er dog mange a-kasser derude, der gerne vil have dig som medlem, og et vigtigt værktøj er selvfølgelig at kunne konkurrere på prisen.


Sammenlign a-kasserne, og spar penge hver måned

Derfor er det også en god idé, at du jævnligt undersøger alternativerne til din aktuelle a-kasse for at se, om du eventuelt kan slippe billigere. Du kan eksempelvis få et overblik over, om du kan få en billigere a-kasse, her.

Det kan altså være rigtig fornuftigt at sammenligne a-kasserne jævnligt for at få det billigste medlemskab. Her skal du vide, at den dagpengesats, du vil få i tilfælde af arbejdsløshed, ikke afhænger af prisen på dit medlemskab af en a-kasse.

I stedet skal du vælge a-kasse ud fra en vurdering af andre parametre. Mens pengene, der skal understøtte din arbejdsløse tilværelse, udbetales af staten og derfor er de samme, desuagtet hvilken a-kasse du er medlem af, så er det din a-kasse, der administrerer forløbet og skal bistå dig i den nye tilværelse.


Lad andre kunders oplevelser hjælpe dig med at træffe dit valg

Derfor gør du klogt i også at træffe dit valg af a-kasse ud fra parametre som kundeservice og digitale tjenester, herunder selvbetjeningsplatforme. Dette kan selvsagt være en udfordring, idet man skal have været medlem af den enkelte a-kasse for at kunne bedømme den salgs. Heldigvis kan du gøre brug af andre a-kassekunders oplevelser gennem hjemmesider som Trustpilot.

Her kan du blive klogere på, om andre har haft enten rigtig gode eller rigtig dårlige oplevelser med en given a-kasse. Dette giver dig et rimeligt udgangspunkt for at vælge den a-kasse, som passer dig bedst.

Overvej lønsikring, og få suppleret dine dagpenge

Noget, du også skal være opmærksom på, når du er på udkig efter en god aftale med en god a-kasse, er lønsikring og prisen for denne.

Lønsikring er en ekstra forsikring, du kan tegne ved siden af dit a-kassemedlemskab. Vælger du at gøre dette, vil du – i tilfælde af arbejdsløshed – få suppleret din dagpengesats, så din indkomst kan komme helt op på 90 % af din tidligere løn.

Du skal imidlertid være på udkig efter, om en given a-kasse overhovedet tilbyder lønsikring – det gør de fleste dog. Dernæst skal du være opmærksom på den pris, du månedligt skal betale til lønsikring ved siden af dit medlemskab af a-kassen. Og endelig skal du kigge på, hvor stort et supplement den pågældende lønsikring vil give dig, hvis uheldet er ude og du bliver ledig.

Husk, du ikke vælger enhver a-kasse

Når du sammenligner a-kasserne og til sidst vælger en a-kasse, du gerne vil være medlem af, så husk, at mange a-kasser og fagforeninger er forbeholdt en bestemt faggruppe. Det kunne eksempelvis være BUPL, der kun er for pædagoger.

Der er dog stadig et rigt udvalg af tværfaglige a-kasser, som gerne vil have dig som kunde. Så det er bare med at se sig for og så ellers komme over vejen for at blive medlem af den a-kasse, som kan hjælpe dig bedst muligt til en så lav pris som muligt.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.