Annonce
Horsens

Er din virksomhed klar til recession?

Meget tyder på, at en recession i sig selv ikke skaber en ny finanskrise, vurderer statsautoriseret revisor og partner Poul Erik Nielsen. Foto: Colourbox
Ifølge Nationalbanken er der 50 pct. sandsynlighed for en økonomisk recession inden for to år. Nationalbanken peger på, at et globalt tilbageslag kan ramme Danmark, selvom dansk økonomi isoleret set er godt rustet. Danmark har en relativ stor samhandel med udlandet og er derfor følsom, så der er gode grunde til, at virksomhederne tager bestik af situationen.

Revision: Normalt siger man, at der er tale om økonomisk tilbagegang, hvis værdien eller BNP i faste priser er faldet i mindst to kvartaler i træk.

Recessionen kan medføre både faldende priser og stigende arbejdsløshed.

En særlig alvorlig recession kan betegnes som en krise eller en depression, som vi kender fra 1930’erne med krakket på Wall Street i 1929. Det er værd at hæfte sig ved, at de seneste kriser som IT-boblen i 2000 og finanskrisen i 2008 kom som store overraskelser. Derimod ser det ud til, at vi denne gang vil opleve en mere glidende negativ økonomisk udvikling, hvor vi måske undgår de store overraskelser.

Annonce

Der er en sten i skoen

Storbritannien kan stå over for et hårdt Brexit, der kan få negative følger for den danske økonomi.

Samtidig er Trump ved at trække sig væk fra EU, ligesom USA’s og Kinas handelsforhandlinger i sig selv udgør en risiko. Situationen er derfor uforudsigelig, og der kan komme overraskelser.

Finansiering

En recession vil i udgangspunktet ikke medføre højere renter, og der er strammet op på kreditgivning til erhvervslivet de senere år. Dermed ikke være sagt, at der ikke kommer stramninger fremover, ligesom banksektoren fortsat vil opleve ændringer.

Meget tyder dog på, at en recession ikke i sig selv skaber en ny finanskrise, men at virksomhederne fortsat vil være udfordret på finansieringen.

Hvordan bliver din virksomhed påvirket?

Det er langt fra givet, at recessionen bliver global, så virksomhederne bør fokusere på, hvilke markeder de er afhængige af.

Hertil kommer, at virksomhederne skal tage højde for en evt. faldende afsætning. Dette kræver fokus på tilpasning af produktionskapaciteten, der er en relativ kendt størrelse i de fleste virksomheder.

Som noget nyt, kan virksomhederne stå over for faldende priser, hvor kunderne vil have forventninger om lavere priser, hvis de udskyder købet. Virksomhederne vil stå med en risiko for prisnedsættelse på lagervarer og et pres for at hente besparelser hos leverandørerne eller omkostningsbesparelser. Om en stigende arbejdsløshed vil medføre lavere lønninger, er nok mere tvivlsomt.

Bestik af situationen

Der er gode grunde til, at virksomhederne nøje gennemgår, hvilke markeder de er eksponeret på, samt overvejer, om de administrative rutiner og budgetter giver dem et tilstrækkeligt grundlag for at handle hurtigt nok i en situation, hvor spillereglerne kan være ændret.

Kommer der en recession, bliver den formentlig af en mildere karakter, men problemet er, at vi reelt ikke ved, hvordan den kommer til at se ud.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce