Annonce
Læserbrev

Er det rimeligt at fejre et firmas vækst, når baggrunden er, at alle berørte har sorte fingre?

Hjarnø Havbrug A/S har således ikke bare forurenet Horsens Fjord, men også sin hjemstedkommunes renommé.

Læserbrev: Avisen berettede 14. november om, at 27 gazellevirksomheder bliver fejret på Hedensted Rådhus 22. november.

Én af virksomhederne er Hjarnø Havbrug A/S, hvis imponerende vækst over fire år væsentligst kan tilskrives, at man fuldstændigt har tilsidesat reglerne for drift af havbrug og i årevis har produceret mere end tilladt med en faktor mellem tre og seks.

Dermed har man også forurenet Horsens Fjord og farvandet ud for langt mere end tilladt.

Der afventes en retssag om forholdet, men eftersom firmaet har indrømmet skyld her i avisen, er det jo nok mindst sådan, at det forholder sig.

Med firmaets indrømmelse karakteriseres Hedensted Kommunes tilsyn i de sidste år som kammeratligt. På trods af advarsler har man blindt troet på Hjarnø Havbrugs konstruerede årsrapporter.

Hjarnø Havbrug A/S har således ikke bare forurenet Horsens Fjord, men også sin hjemstedkommunes renommé. Og hvilket ansvar har bestyrelsen, som rummer en direktør for et Horsens-advokatfirma?

Hvor var revisionen Ernst & Young? Kunne de ikke lige som vi andre se, at de lovpligtige årsindberetninger var fri fantasi?

Er det rimeligt at fejre et firmas vækst, når baggrunden er, at alle berørte har sorte fingre?

Er CSR (Corporate Social Responsibility) kun noget, som man trækker frem i festtaler?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 pct. af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 pct. satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er "finere" at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. En erhvervsuddannelse giver både mulighed for at tjene en god løn fra dag ét og en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de forskellige uddannelsesveje efter folkeskolen. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. Lad os nedbryde fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative - og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce