Annonce
Horsens

Er der regler for topløse på danske strande?

Advokat Anne Koch og advokat Jens Glavind besvarer spørgsmål sendt pr. brev til advokatkontoret LRP, Løvenørnsgade 17, eller pr. mail til jg@lr-p.dk. Arkivfoto
Annonce

Min veninde og jeg var i weekenden nede på Langelinje for at nyde det gode sommervejr. Da vi kom derned, var min veninde noget forbavset over mængden af kvinder, der lå og solede sig topløs, hvilket afledte en diskussion om dette egentlig er tilladt i alle situationer?

Er der regler for topløse på danske strande?

Svar:

Der er ingen lovgivning i Danmark, der direkte bestemmer hvor og hvornår, det er tilladt at være topløs. Faktisk er der kun ganske få begrænsninger på området. Politiets ordensbekendtgørelse regulerer den offentlige ro og orden. Heri er det forbudt at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, som er egnet til at forulempe andre eller vække forargelse jf. ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Svaret på dit spørgsmål afhænger derfor af en fortolkning af, hvorvidt det at sole sig topløs anses som en overtrædelse af denne bestemmelse. Politimesterforeningen tidligere udtalt, at det generelt er tilladt at bade nøgen på danske strande. Fortolkningen af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 2 er derfor meget lempelig på dette område.

Jeg har boet til leje i samme lejlighed i fem år. Boligforeningens beboerrepræsentation vedtog på forrige møde at ændre husordenen, således at det nu ikke er tilladt at holde husdyr i lejlighederne.

Jeg har gennemgået min egen lejekontrakt, hvori der står at husdyr er tilladt. I de sidste tre år har jeg haft en hund, og den har på ingen måde været til gene for de øvrige beboere i ejendommen.

Betyder den nye husorden, at jeg nu ikke længere må have en hund i lejemålet?

Svar:

Du må fortsat gerne have din hund boende i lejligheden. Når en husorden ændres, mens du bor i lejemålet, så har den nye regel kun virkning for fremtiden.

Med den nye husorden må du dog ikke anskaffe dig flere husdyr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Skoleleder efter forfærdelig ulykke under udflugt: - Vi kunne ikke have gjort noget anderledes

Annonce