Annonce
Horsens

Er 23 skattestigninger ikke nok?

Jakob Bille. Arkivfoto
Annonce

Læserbrev: 23 skattestigninger er det blevet til siden Mette Frederiksen blev Statsminister. 17 gennemførte og seks bebudede – som samlet løber op i knap 14 milliarder kroner. Ifølge Cepos svarer det til, at en gennemsnitsfamilie skal betale 4.000,- kr. mere i skat - hvert år! I Horsens har vi heller ikke holdt os tilbage med at skrue på skatte- og afgiftsskruen.

Et enigt byråd - med undtagelse af LA - har øget affaldsgebyret, rottebekæmpelsesgebyret, sat taksterne op på SFO, vuggestue og børnehave og samtidig accepteret en stigning i grundskylden. Disse ekstra afgifter skal lægges oveni de kr. 4.000,- kr., som Mette Frederiksen har indført. Så skulle man mene, at det var rigeligt med afgifts- og skattestigninger på så kort tid. Men nej – S, SF, E og DF i Horsens Byråd vil hæve skatterne med yderligere 30 mio. for borgerne i Horsens Kommune.


Kommunen er til for borgerne og skal derfor gå forrest og vise det gode eksempel.

Jakob Bille


Skatte- og afgiftsstigningerne skal samtidig ses i en kontekst, hvor Danmark og Horsens står i en sundhedsmæssig- og økonomisk krise, hvor folk mister deres job, familier er presset på privatøkonomien, og arbejdsløsheden er stigende. Virksomheder fyrer medarbejdere, omstrukturerer, effektiviserer og skærer omkostningerne helt ind til benet.

Med alt dette in mente, mener vi i LA, at det vil være rettidig omhu, at kommunen udviser mådehold og respekt for borgernes penge ved, at vi får konsolideret den kommunale økonomi UDEN en skattestigning. Kommunen er til for borgerne og skal derfor gå forrest og vise det gode eksempel. Ligesom virksomheder og familier er tvunget til at skære i udgifterne, er LA også klar til at skære i udgifterne i den kommunale økonomi.

Det er selvfølgelig helt legitimt, at S, SF, E og DF ønsker at hæve skatterne uden overhovedet at have ulejliget sig med at afdække mulighederne for at undgå en skattestigning. I LA går vi til dette års budgetforhandlinger med forslag til besparelser på ”kolde hænder”. Blandt andet ønsker vi et omgående stop af prestigeprojektet ”Stablen”, idet vi ikke anser det for at være en kommunal kerneopgave at drive genbrugsbyggemarked. Det vil spare skatteborgerne for kr. 30 mio. i etablering samt den efterfølgende drift. Vi mener faktisk at 23 skattestigninger er for meget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ejer af Oasen: Jeg troede, det var en kunde, der ringede for at aflyse...

Hedensted

Galleri udstiller samlerobjekter

Horsens For abonnenter

Borgmester er ærgerlig over Learnmark-beslutning - bestyrelsesformand åbner dør på klem

Annonce