Annonce
112

Enner Mark Fængsel skal spare 10 millioner kroner

Anette Bækgaard Jakobsen, institutionschef i Enner Mark Fængsel, har sparekniven fremme for at finde besparelser på i alt 10 millioner kroner. Knap syv millioner kroner af dem skyldes et overforbrug sidste år. De tre andre millioner kroner er for at have lidt på kistebunden til dårligere tider. Arkivfoto: Morten Pape
Sparekniven er fundet frem i det lokale fængsel efter et overforbrug sidste år. Det betyder blandt andet, at der indføres karenstid på ledige civile stillinger som lærere og socialrådgivere.

Horsens: En stram styring af timeforbrug og overarbejde, ledige stillinger der ikke bliver genbesat og udlån af fængselsbetjente til Sjælland og Grønland.

Det er grundstenene i en spareplan på Enner Mark Fængsel.

Fængslet skal finde besparelser på 6.695.000 kroner. Og for også at have en buffer til uforudsete udgifter i et stramt budget, skal der spares i alt 10 millioner kroner på 2020-budgettet, fortæller Anette Bækgaard Jakobsen, institutionschef på Enner Mark Fængsel.

- Mit budget er ikke blevet reduceret, men vi havde et overforbrug sidste år og brugte penge, vi ikke havde. Derfor har vi lavet en spareplan. Vi går dog ind i 2020 med bedre forudsætninger end sidste år, men det er hårdt at skulle finde så mange penge, erkender hun.

Annonce

Allerede sidst på året i 2019 kunne vi se, at med det forbrug, vi havde, skulle der ske noget drastisk i 2020 for ikke at gentage 2019.

Styr på bemandingen

De første spareøvelser blev sat i værk i efteråret sidste år, da det stod klart, at fængslet skulle spare 3,1 millioner kroner resten af året i et årligt budget på 130 millioner kroner.

Overforbruget sidste år skyldtes blandt andet ekstraudgifter som følge af to lynnedslag, samt mangel på fængselsbetjente i store dele af året.

Især personalemanglen tærede på kassebeholdningen, da ekstravagter til fængselsbetjentene er dyre.

Men ifølge institutionslederen er der styr på bemandingen nu og dermed ikke udsigt til, at lønudgifterne stikker af på grund af overarbejde.

- Vi har personale nok nu, og vi udlåner derfor rigtig mange folk til Sjælland. Det varierer hele tiden, men pt. er 14-15 medarbejdere udlånt til Sjælland og Grønland. På den måde sparer vi penge, siger Anette Bækgaard Jakobsen.

Civile stillinger i spil

Der skal ikke spares på antallet af fængselsbetjente. Til gengæld må fængslets civile personale holde for.

Det betyder, at ledige stillinger som for eksempel lærere, socialrådgivere og kontorpersonale i udgangspunktet er vakante i tre måneder, inden de eventuelt slås op.

Det vil påvirke hverdagen for de indsatte, erkender Anette Bækgaard Jakobsen.

- Vi laver ikke ændringer, der ikke har betydning for os. Hvis det viser sig, at en lærerstilling ikke bliver genbesat, betyder det mindre undervisning til de indsatte. Jeg siger ikke, at vi vil nedlægge lærerstillinger, men det er hele tiden en konkret beslutning. Vi træffer ikke beslutninger med bind for øjnene, siger institutionschefen.

Lever op til forpligtelser

Hun pointerer, at Enner Mark Fængsel på trods af spareplanen lever op til sine forpligtelser i forhold til at resocialisere de indsatte.

- Vi balancerer tingene, så vi kan levere så godt et tilbud som muligt inden for de rammer, vi har, og vi lever op til vores forpligtelser over for de indsatte. Det er klart, der er ingen af os, der synes, det er sjovt. Men det er nødvendigt, siger Anette Bækgaard Jakobsen.

Hun er ikke overrasket over, at fængslet har skulle finde sparekniven frem.

- Allerede sidst på året i 2019 kunne vi se, at med det forbrug, vi havde, skulle der ske noget drastisk i 2020 for ikke at gentage 2019. Det var det, vi varmede op til i efteråret, og heldigvis har vi fået en masse nye elever, så vi er i balance rent personalemæssigt, lyder det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Corona er en gave til Madam Bach

112

Motorcyklist ramt af bil

Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Annonce