Annonce
Horsens

Enner Mark Fængsel ramt af millionbesparelser

Anette Bækgaard Jakobsen, institutionschef i Enner Mark Fængsel, skal spare 3,1 mio. kr. resten af året. Det er blandt andet manglen på personale, der har kostet dyrt i overtidsbetaling til de ansatte. Også lynnedslaget i juni, der ødelagde dele af fængslets teknik, har betydet uventede ekstraomkostninger. Arkivfoto: Morten Pape
Fængslet skal spare 3,1 mio. kr. resten af året, og det betyder blandt andet, at færre indsatte kan komme på arbejde på værkstederne. Tillidsrepræsentant frygter, det går ud over sikkerheden på den lange bane.

Enner: Lynnedslag, personalemangel og dobbeltbelægning i cellerne.

Det er de tre hovedårsager til, at Enner Mark Fængsel har overskredet sit budget og skal spare 3,1 million kroner resten af året.

Det oplyser fængslets institutionschef Annette Bækgaard Jakobsen, efter at det torsdag kom frem, at der skal spares 10 mio. kr. i fængslerne i Midt- og Nordjylland.

- Vi har lavet en handleplan, hvor vi finder besparelser bredt ud over hele fængslet. Det er en meget lang liste af alle mulige typer og kategorier af besparelser, fortæller hun.

Annonce

Vi har i en periode haft rigtig mange ekstravagter, og når vi kalder folk ind, får man ekstra betaling for det. Det er dyrt at mangle mandskab.

Anette Bækgaard Jakobsen, institutionschef, Enner Mark Fængsel

Færre tid i værksteder

Et af de steder, hvor de indsatte vil kunne mærke besparelserne, er på værkstederne.

- I dag er der fem værkmestre på en afdeling. De næste tre måneder vil der kun være fire værkmestre, og det betyder, at vi kommer til at drosle ned på beskæftigelsen. Færre indsatte kan komme over på værkstederne, siger Anette Bækgaard Jakobsen.

- Det rammer ikke alle indsatte. Det kan være, at det er tre eller fire indsatte fra en afdeling, der en dag ikke kan komme på værksted. Det kan også være, at nogle kommer til at arbejde om formiddagen, mens andre arbejder om eftermiddagen. Der bliver lavet individuelle løsninger, siger instituionschefen.

Hun tilføjer, at indsatte, der ikke kan komme på værksted, i stedet er på afdelingen. Der er ikke tale om, at de vil være lukket inde i deres celle hele dagen, understreger hun.

- Jeg tror ikke, at det vil give problemer blandt de indsatte. Det plejer at gå stille og roligt. Vi vil hele tiden rykke rundt på tingene, og vi tilpasser konstant for at få det til at gå op.

Lynnedslag kostede dyr

Enner Mark Fængsel har et årligt budget på 130 millioner kroner.

Overskridelsen på godt tre millioner kroner skyldes ikke mindst et lynnedslag i juni, der mørklagde fængslet i nogle sekunder og gik hårdt ud over dele af fængslets teknik. Efterdønningerne fra lynnedslaget har kostet fængslet dyrt.

- Det har givet ekstraomkostninger hen over sommeren, fortæller Annette Bækgaard Jakobsen.

Også personalemangel tærer på budgettet.

- Vi har i en periode haft rigtig mange ekstravagter, og når vi kalder folk ind, får man ekstra betaling for det. Det er dyrt at mangle mandskab, siger institutionschefen, der håber, at personalemanglen vil være løst ved årsskiftet.

- Hen over efteråret og frem til 1. januar får vi 25 elever. Det hjælper os rigtig meget, og jeg forventer, at vi personalemæssigt er i balance ved årsskiftet.

Overbelæg koster også

Overbelægning har også fået budgettet til at skride.

Det massive pres på arresthusene mærkes også i Enner Mark Fængsel, der både sidste år og i løbet af sommeren har udstyret 12 celler i arresten med køjesenge, så flere indsatte kan deles om cellerne.

Overbelægningen koster ekstra personaleressourcer, som fængslet selv står for.

- Vi får penge til kost og løn til de ekstra indsatte, men vi får ikke midler til mandskab. Dem skal vi selv finde, forklarer Anette Bækgaard Jakobsen, der ærgrer sig over besparelserne.

- Det er rigtig hårdt at finde besparelser og ikke optimalt. Men det bliver vi nødt til. Jeg skal overholde mit budget, og jeg kan godt se, at vi har brugt for mange penge.

Det er en ond cirkel

Hos Maj-Britt Balle, tillidsrepræsentant for fængselbetjentene, bliver meldingen om besparelser mødt med undren.

- Jeg har løbende spurgt ind til budgettet og fået at vide, at der ikke var noget at komme efter. Set fra min stol virker det som et udtryk for en enorm dårlig økonomistyring, at man først nu finder ud af, at der mangler så mange penge, siger hun og fortsætter:

- Besparelserne går ikke ud over sikkerheden på den korte bane. Men jeg frygter, at det vil ske på den lange bane. Hvis vi ikke kan beskæftige de indsatte, må vi låse dem mere inde, og det giver utilfredshed hos dem. Vi får mere travlt, og det skaber også uro hos de indsatte.

Modløshed

Hun peger også på, at besparelserne giver modløshed hos kollegerne, ikke mindst værkmestrene.

- De føler, at deres arbejde er ligegyldigt, når man bare kan lukke et værksted ned. De føler sig rendt over, siger Maj-Britt Balle og påpeger, at den modløshed smitter.

- Det, jeg hører blandt kollegerne, er, at det ikke er sjovt længere. I forvejen er der skåret ind til benet. Flere snakker om, at de overvejer at skifte job, og det har en smittende effekt. Det er ikke sikkert, at folk gør det til virkelighed, men det skaber en dårlig stemning, siger hun.

Også formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, er ude med riven. I en pressemeddelelse siger han:

- Det er ikke udtryk for rettidig omhu, at man fire måneder før årets afslutning pludselig opdager, at der mangler penge, og man så haster besparelser igennem. Kriminalforsorgen bør have så meget styr på sin økonomi, at vi undgår hovsa-løsninger på denne måde. Det holder simpelthen ikke i længden. Jeg mener, at politikerne må gøre op med sig selv, hvad de vil med Kriminalforsorgen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Horsens

- Far, far, julemanden er her...

Annonce