Annonce
Horsens

Enner Mark Fængsel ramt af millionbesparelser

Anette Bækgaard Jakobsen, institutionschef i Enner Mark Fængsel, skal spare 3,1 mio. kr. resten af året. Det er blandt andet manglen på personale, der har kostet dyrt i overtidsbetaling til de ansatte. Også lynnedslaget i juni, der ødelagde dele af fængslets teknik, har betydet uventede ekstraomkostninger. Arkivfoto: Morten Pape
Fængslet skal spare 3,1 mio. kr. resten af året, og det betyder blandt andet, at færre indsatte kan komme på arbejde på værkstederne. Tillidsrepræsentant frygter, det går ud over sikkerheden på den lange bane.

Enner: Lynnedslag, personalemangel og dobbeltbelægning i cellerne.

Det er de tre hovedårsager til, at Enner Mark Fængsel har overskredet sit budget og skal spare 3,1 million kroner resten af året.

Det oplyser fængslets institutionschef Annette Bækgaard Jakobsen, efter at det torsdag kom frem, at der skal spares 10 mio. kr. i fængslerne i Midt- og Nordjylland.

- Vi har lavet en handleplan, hvor vi finder besparelser bredt ud over hele fængslet. Det er en meget lang liste af alle mulige typer og kategorier af besparelser, fortæller hun.

Vi har i en periode haft rigtig mange ekstravagter, og når vi kalder folk ind, får man ekstra betaling for det. Det er dyrt at mangle mandskab.

Anette Bækgaard Jakobsen, institutionschef, Enner Mark Fængsel

Færre tid i værksteder

Et af de steder, hvor de indsatte vil kunne mærke besparelserne, er på værkstederne.

- I dag er der fem værkmestre på en afdeling. De næste tre måneder vil der kun være fire værkmestre, og det betyder, at vi kommer til at drosle ned på beskæftigelsen. Færre indsatte kan komme over på værkstederne, siger Anette Bækgaard Jakobsen.

- Det rammer ikke alle indsatte. Det kan være, at det er tre eller fire indsatte fra en afdeling, der en dag ikke kan komme på værksted. Det kan også være, at nogle kommer til at arbejde om formiddagen, mens andre arbejder om eftermiddagen. Der bliver lavet individuelle løsninger, siger instituionschefen.

Hun tilføjer, at indsatte, der ikke kan komme på værksted, i stedet er på afdelingen. Der er ikke tale om, at de vil være lukket inde i deres celle hele dagen, understreger hun.

- Jeg tror ikke, at det vil give problemer blandt de indsatte. Det plejer at gå stille og roligt. Vi vil hele tiden rykke rundt på tingene, og vi tilpasser konstant for at få det til at gå op.

Lynnedslag kostede dyr

Enner Mark Fængsel har et årligt budget på 130 millioner kroner.

Overskridelsen på godt tre millioner kroner skyldes ikke mindst et lynnedslag i juni, der mørklagde fængslet i nogle sekunder og gik hårdt ud over dele af fængslets teknik. Efterdønningerne fra lynnedslaget har kostet fængslet dyrt.

- Det har givet ekstraomkostninger hen over sommeren, fortæller Annette Bækgaard Jakobsen.

Også personalemangel tærer på budgettet.

- Vi har i en periode haft rigtig mange ekstravagter, og når vi kalder folk ind, får man ekstra betaling for det. Det er dyrt at mangle mandskab, siger institutionschefen, der håber, at personalemanglen vil være løst ved årsskiftet.

- Hen over efteråret og frem til 1. januar får vi 25 elever. Det hjælper os rigtig meget, og jeg forventer, at vi personalemæssigt er i balance ved årsskiftet.

Overbelæg koster også

Overbelægning har også fået budgettet til at skride.

Det massive pres på arresthusene mærkes også i Enner Mark Fængsel, der både sidste år og i løbet af sommeren har udstyret 12 celler i arresten med køjesenge, så flere indsatte kan deles om cellerne.

Overbelægningen koster ekstra personaleressourcer, som fængslet selv står for.

- Vi får penge til kost og løn til de ekstra indsatte, men vi får ikke midler til mandskab. Dem skal vi selv finde, forklarer Anette Bækgaard Jakobsen, der ærgrer sig over besparelserne.

- Det er rigtig hårdt at finde besparelser og ikke optimalt. Men det bliver vi nødt til. Jeg skal overholde mit budget, og jeg kan godt se, at vi har brugt for mange penge.

Det er en ond cirkel

Hos Maj-Britt Balle, tillidsrepræsentant for fængselbetjentene, bliver meldingen om besparelser mødt med undren.

- Jeg har løbende spurgt ind til budgettet og fået at vide, at der ikke var noget at komme efter. Set fra min stol virker det som et udtryk for en enorm dårlig økonomistyring, at man først nu finder ud af, at der mangler så mange penge, siger hun og fortsætter:

- Besparelserne går ikke ud over sikkerheden på den korte bane. Men jeg frygter, at det vil ske på den lange bane. Hvis vi ikke kan beskæftige de indsatte, må vi låse dem mere inde, og det giver utilfredshed hos dem. Vi får mere travlt, og det skaber også uro hos de indsatte.

Modløshed

Hun peger også på, at besparelserne giver modløshed hos kollegerne, ikke mindst værkmestrene.

- De føler, at deres arbejde er ligegyldigt, når man bare kan lukke et værksted ned. De føler sig rendt over, siger Maj-Britt Balle og påpeger, at den modløshed smitter.

- Det, jeg hører blandt kollegerne, er, at det ikke er sjovt længere. I forvejen er der skåret ind til benet. Flere snakker om, at de overvejer at skifte job, og det har en smittende effekt. Det er ikke sikkert, at folk gør det til virkelighed, men det skaber en dårlig stemning, siger hun.

Også formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, er ude med riven. I en pressemeddelelse siger han:

- Det er ikke udtryk for rettidig omhu, at man fire måneder før årets afslutning pludselig opdager, at der mangler penge, og man så haster besparelser igennem. Kriminalforsorgen bør have så meget styr på sin økonomi, at vi undgår hovsa-løsninger på denne måde. Det holder simpelthen ikke i længden. Jeg mener, at politikerne må gøre op med sig selv, hvad de vil med Kriminalforsorgen.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Gps afslørede 24-årig løbehjulstyv

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce