Annonce
Danmark

Enighed i rød blok efter tre uger: Mette F. bliver statsminister

Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet efter de afsluttede regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg, tirsdag 25. juni 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten er enige om aftale, som gør Mette Frederiksen til statsminister for en S-regering.

Det siger hun lige før midnat, hvor de fire partier er blevet enige om en politisk aftale efter næsten tre ugers forhandlinger.

- Det er med stor glæde, at vi efter omkring tre ugers forhandlinger nu har flertal for, at der kan dannes en ny socialdemokratisk regering i Danmark, siger Mette Frederiksen, som går til dronningen onsdag.

- Vi kunne ikke vide, om det ville lykkes, da vi gik i gang. Det er fire partier med en meget forskellig historie og forskellige holdninger.

- Nu er vi kommet i mål. Dermed viser vi, at når danskerne går ned og stemmer, som de gjorde, så kan et nyt flertal omsætte deres håb til konkret handling, siger hun.

Der er blandt andet enighed om, at børnene på Udrejsecenter Sjælsmark skal flytte til et nyt udrejsecenter. Det har de tre støttepartier kæmpet for.

pSF-formand Pia Olsen Dyhr tilføjer, at partierne endnu mangler at forhandle den konkrete model for minimumsnormeringer på plads.

Dermed har SF endnu ikke fået indfriet kravet om, at der skal være én pædagog per tre børn i vuggestuerne og én pædagog per seks børn i børnehaverne.

Minimumsnormeringerer et krav fra SF, hvis partiet skal stemme for finansloven senere i år.

De fire partier er enige om at droppe Lindholm som udrejsecenter for kriminelle udlændinge, siger De Radikales leder, Morten Østergaard.

Han tilføjer, at partierne er enige om at åbne for udenlandsk arbejdskraft, hvilket har været et krav fra De Radikale i forhandlingerne.

Enhedslisten har fået en "garanti" og en "forsikring" om, at den nye S-regering ikke vil føre en politik, der øger uligheden, sænker skatten i toppen eller sænker overførselsindkomsterne. Det siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL).

- Det betyder samlet set, at vi er ude af et regime, hvor man tager penge fra dem, der er syge eller ude af job, for at give til de rige.

- Vi er ude af de arbejdsudbudsreformer, som har præget de senere år, siger Skipper.

De fire partier er desuden enige om, at Danmark skal tage kvoteflygtninge igen. Men der er endnu ikke sat præcist tal på, siger Østergaard. Danmark har tidligere taget 500 kvoteflygtninge om året.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Horsens

Dement blev varetægtsfængslet: - Vi har gjort, hvad vi kunne inden for lovens rammer

Annonce