Annonce
Danmark

Enighed i rød blok efter tre uger: Mette F. bliver statsminister

Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet efter de afsluttede regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg, tirsdag 25. juni 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten er enige om aftale, som gør Mette Frederiksen til statsminister for en S-regering.

Det siger hun lige før midnat, hvor de fire partier er blevet enige om en politisk aftale efter næsten tre ugers forhandlinger.

- Det er med stor glæde, at vi efter omkring tre ugers forhandlinger nu har flertal for, at der kan dannes en ny socialdemokratisk regering i Danmark, siger Mette Frederiksen, som går til dronningen onsdag.

- Vi kunne ikke vide, om det ville lykkes, da vi gik i gang. Det er fire partier med en meget forskellig historie og forskellige holdninger.

- Nu er vi kommet i mål. Dermed viser vi, at når danskerne går ned og stemmer, som de gjorde, så kan et nyt flertal omsætte deres håb til konkret handling, siger hun.

Der er blandt andet enighed om, at børnene på Udrejsecenter Sjælsmark skal flytte til et nyt udrejsecenter. Det har de tre støttepartier kæmpet for.

pSF-formand Pia Olsen Dyhr tilføjer, at partierne endnu mangler at forhandle den konkrete model for minimumsnormeringer på plads.

Dermed har SF endnu ikke fået indfriet kravet om, at der skal være én pædagog per tre børn i vuggestuerne og én pædagog per seks børn i børnehaverne.

Minimumsnormeringerer et krav fra SF, hvis partiet skal stemme for finansloven senere i år.

De fire partier er enige om at droppe Lindholm som udrejsecenter for kriminelle udlændinge, siger De Radikales leder, Morten Østergaard.

Han tilføjer, at partierne er enige om at åbne for udenlandsk arbejdskraft, hvilket har været et krav fra De Radikale i forhandlingerne.

Enhedslisten har fået en "garanti" og en "forsikring" om, at den nye S-regering ikke vil føre en politik, der øger uligheden, sænker skatten i toppen eller sænker overførselsindkomsterne. Det siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL).

- Det betyder samlet set, at vi er ude af et regime, hvor man tager penge fra dem, der er syge eller ude af job, for at give til de rige.

- Vi er ude af de arbejdsudbudsreformer, som har præget de senere år, siger Skipper.

De fire partier er desuden enige om, at Danmark skal tage kvoteflygtninge igen. Men der er endnu ikke sat præcist tal på, siger Østergaard. Danmark har tidligere taget 500 kvoteflygtninge om året.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Annonce