Annonce
Horsens

Enhedslisten ude af budgettet i Horsens: Velfærden har ikke førsteprioritet

Enhedslisten Lisbeth Torfing (tv.) har i samråd med baglandet meddelt borgmester Peter Sørensen (S), at Enhedslisten ikke er med i det budgetforlig, der ventes præsenteret senere i denne uge. Arkivfoto: Morten Pape
Enhedslisten har meddelt borgmester Peter Sørensen (S), at partiet ikke bliver en del af forligskredsen bag budgettet for 2020. - Den samlede aftale er ikke god nok, mener Lisbeth Torfing (EL).

Horsens: Enhedslisten bliver ikke en del af den forligskreds, der om kort tid vil præsentere et budgetforlig for Horsens Kommune for 2020.

Det fortæller Enhedslistens byrådsmedlem, Lisbeth Torfing. Partiet følger dermed Venstre, der forlod budgetforhandlingerne i sidste uge.

- Vi har i dag meddelt borgmester Peter Sørensen (S), at vi ikke kan være med i et forlig, siger hun til Folkebladet.

Lisbeth Torfing ønsker ikke at gå i detaljer med, hvad der har fået Enhedslisten til at melde fra.

- Det er jo stadig en fortrolig aftale, men jeg kan godt sige, at ringvejen fra Bjerrevej til havnen spiller ind. Den har vi været imod fra starten, og det er jo sådan, at man forpligter sig til at stemme for den, hvis man er med i et forlig. Det ønsker vi ikke, siger hun.

Ringvejen er dog ikke det eneste problem i den budgetaftale, der ventes præsenteret af de fem partier i forligskredsen senere i denne uge.

- Det er den samlede aftale, vi ikke kan stå inde for. Vi gik til forhandlingerne med et ønske om, at velfærden skulle prioriteres højest. Det mener vi ikke er tilfældet med den aftale, der ligger nu, siger hun.

Annonce
Vi gik til forhandlingerne med et ønske om, at velfærden skulle prioriteres højest. Det mener vi ikke er tilfældet med den aftale, der ligger nu.

Lisbeth Torfing (EL), byrådsmedlem

Siger gerne nej

Lisbeth Torfing beklager, at partiet i år ikke kan være med i forligskredsen.

- Vi har altid et ønske om at være med i budgettet, for det betyder jo, at der er ting i budgettet, som vi mener, trækker i den rigtige retning. Vi siger på den anden side også gerne nej, når vi ikke er enige. Vi er indtil nu blevet med ved at forhandle for at trække det mere i vores retning, men det lykkedes ikke i tilstrækkelig grad, siger hun.

Det er ikke første gang, at Enhedslisten ikke er med i et forlig. Det samme skete i 2016, da Enhedslisten valgte at stå udenfor, dengang på grund af den såkaldte rådhusrokade, der blev vedtaget det år.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce