Annonce
Horsens

Enhedslisten ude af budgettet i Horsens: Velfærden har ikke førsteprioritet

Enhedslisten Lisbeth Torfing (tv.) har i samråd med baglandet meddelt borgmester Peter Sørensen (S), at Enhedslisten ikke er med i det budgetforlig, der ventes præsenteret senere i denne uge. Arkivfoto: Morten Pape
Enhedslisten har meddelt borgmester Peter Sørensen (S), at partiet ikke bliver en del af forligskredsen bag budgettet for 2020. - Den samlede aftale er ikke god nok, mener Lisbeth Torfing (EL).

Horsens: Enhedslisten bliver ikke en del af den forligskreds, der om kort tid vil præsentere et budgetforlig for Horsens Kommune for 2020.

Det fortæller Enhedslistens byrådsmedlem, Lisbeth Torfing. Partiet følger dermed Venstre, der forlod budgetforhandlingerne i sidste uge.

- Vi har i dag meddelt borgmester Peter Sørensen (S), at vi ikke kan være med i et forlig, siger hun til Folkebladet.

Lisbeth Torfing ønsker ikke at gå i detaljer med, hvad der har fået Enhedslisten til at melde fra.

- Det er jo stadig en fortrolig aftale, men jeg kan godt sige, at ringvejen fra Bjerrevej til havnen spiller ind. Den har vi været imod fra starten, og det er jo sådan, at man forpligter sig til at stemme for den, hvis man er med i et forlig. Det ønsker vi ikke, siger hun.

Ringvejen er dog ikke det eneste problem i den budgetaftale, der ventes præsenteret af de fem partier i forligskredsen senere i denne uge.

- Det er den samlede aftale, vi ikke kan stå inde for. Vi gik til forhandlingerne med et ønske om, at velfærden skulle prioriteres højest. Det mener vi ikke er tilfældet med den aftale, der ligger nu, siger hun.

Annonce
Vi gik til forhandlingerne med et ønske om, at velfærden skulle prioriteres højest. Det mener vi ikke er tilfældet med den aftale, der ligger nu.

Lisbeth Torfing (EL), byrådsmedlem

Siger gerne nej

Lisbeth Torfing beklager, at partiet i år ikke kan være med i forligskredsen.

- Vi har altid et ønske om at være med i budgettet, for det betyder jo, at der er ting i budgettet, som vi mener, trækker i den rigtige retning. Vi siger på den anden side også gerne nej, når vi ikke er enige. Vi er indtil nu blevet med ved at forhandle for at trække det mere i vores retning, men det lykkedes ikke i tilstrækkelig grad, siger hun.

Det er ikke første gang, at Enhedslisten ikke er med i et forlig. Det samme skete i 2016, da Enhedslisten valgte at stå udenfor, dengang på grund af den såkaldte rådhusrokade, der blev vedtaget det år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce