Annonce
Horsens

Debat om grundlovsceremoni på rådhuset: Lad folk selv bestemme, hvem de vil trykke hånd med

Grundlovsceremonierne holdes to gange om året, på lørdage i maj og november. Detaljerne i loven er endnu ikke helt på plads, så den første ceremoni holdes først i maj 2020. Arkivfoto
Rammerne for de to årlige grundlovsceremonier på rådhuset er nu på plads. Kreativt ændringsforslag fra Enhedslisten, der bløder ceremonien for ansøgere om dansk statsborgerskab op, blev afvist af de øvrige partier i byrådet.

Horsens: Egentlig skulle det bare have været en simpel konfirmering af en lov, som Folketinget har vedtaget, men Enhedslistens Lisbeth Torfing ville det anderledes på byrådsmødet mandag aften.

Her fastlagde byrådet rammerne for de to årlige grundlovsceremonier på rådhuset, hvor ansøgere om dansk statsborgerskab først skal skrive under på, at de vil overholde grundloven og efterfølgende give hånd til en repræsentant for byrådet.

Loven tvinger alle borgere, også dem, der af religiøse eller andre årsager ikke ønsker det, til at give hånd til den person, mand eller kvinde, som er byrådets repræsentant den dag. Den lov bryder Enhedslisten sig ikke om, og Lisbeth Torfing satte gang i debatten med et ændringsforslag.

Hun foreslog, at byrådet slår fast, at der er en byrådsrepræsentant af hvert køn tilstede ved ceremonien, og at ansøgeren får mulighed for at bestemme, hvem vedkommende vil trykke hånd med.

- Det er et forslag, der er stærkt inspireret af det, man vælger at gøre i Aalborg, hvor man også har en socialdemokratisk borgmester. Tvang er noget mærkeligt noget, og det mindste, man kan gøre, er at give folk valgmuligheden, sagde Lisbeth Torfing.

For mig er det ikke ligestillingen, der er på spil her. Ligestilling handler om noget andet, ligeløn, lige behandling og barsel til mænd. Det er vigtigere end et tilfældigt håndtryk.

Lisbeth Torfing (EL), byrådsmedlem

Morgenkaffen galt i halsen

Det kreative forslag blev skudt ned af samtlige partier.

- Jeg fik morgenkaffen galt i halsen, da jeg læste dit ændringsforslag i morges kl. 7.52, tror jeg, at det var. Jeg har ellers altid set dig som en garant for ligestillingen, lød det fra Anne Lene Løvbjerg til Lisbeth Torfing.

- Ved ceremonien viser man respekt for danske værdier, og der er ikke nogen mere symbolsk måde at gøre det på end ved at give hånd. Forslaget fra Enhedslisten giver medvind til kønsforskrækkede mennesker, der lever i den mørke middelalder. Det er i virkeligheden et dybt reaktionært forslag, lød det fra Claus Kvist Hansen (DF).

- Når jeg går igennem lufthavnens metaldektektor, og det bipper, har jeg ret til, at en kvindelig vagt undersøger mig. Er det også reaktionært? Det er et personligt spørgsmål, hvor ens grænse går, og jeg synes, at vi skal bløde det lidt op, svarede Lisbeth Torfing.

- For mig er det ikke ligestillingen, der er på spil her. Ligestilling handler om noget andet, ligeløn, lige behandling og barsel til mænd. Det er vigtigere end et tilfældigt håndtryk, konstaterede hun.

Annonce

SF: Civil ulydighed er OK

Ud over Lisbeth Torfing bragte Paw Amdisen sig også i skudlinjen under debatten. Det skete, da han åbnede for, at den enkelte byrådsrepræsentant kan vælge at se igennem fingre med, at en ansøger ikke ønsker at give hånd.

- Skal jeg forstå det sådan, at du opfordrer til at bryde loven, lød det fra Esben Hedeager, og Claus Kvist Hansen fulgte op:

- Det er overraskende at høre Paw Amdisen tale om, at det er ligegyldigt at overholde loven. Hvilke andre typer love er det OK at blæse på, spurgte han.

- Lidt civil ulydighed skader ikke. Når man vedtager en lov, der er dum, så må den personlige samvittighed gerne fylde lidt, svarede Paw Amdisen og bemærkede, at hans udtalelser ikke er mere kontroversielle, end at flere borgmestre fra både Socialdemokratiet og Venstre har udtrykt den samme holdning.

Martin Ravn (V) forsøgte, nok lidt drillende, at imødekomme Lisbeth Torfing med at acceptere en byrådsrepræsentant af hvert køn, hvis altså det blev slået fast, at ansøgeren skulle trykke begge personer i hånden.

- Vi er imod håndtrykstvang, så dobbelt op på det går selvfølgelig slet ikke, konstaterede Lisbeth Torfing.

Den første grundlovsceremoni finder først sted i maj 2020. Byrådet har besluttet, at det er den byrådsrepræsentant, som i forvejen har vagten som giftefoged, der også trykker hånd med ansøgerne om statsborgerskab.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

Horsens For abonnenter

33-årig tog sin 14-årige datter med på hotel: Nu er han dømt for overgreb - men slipper for udvisning

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Gågaden spærres delvist af: - Vi synes ikke, fugen har den kvalitet, som vi ønsker

Horsens For abonnenter

35-årig udgav sig for at være teenager: - Hun troede, jeg ville have sex, men jeg ville bare have min OCD til at gå væk

Horsens

Vandløb i Horsens er på national liste over mulig forurening med giftigt stof: Svaret skal findes i fisk

Hedensted

Få et smugkig indenfor i kommende byggeudstilling: Her er hvad familien Danmark ønsker anno 2021

Sonja er en sjælden race i dansk kommunalpolitik: - Man kan underkende det eller bruge det

Erhverv For abonnenter

Sur smiley koster Ølholm-firma 15.000 kroner i bøde: Kunde følte sig vildledt

Horsens

Ekstraordinært mange forsøger at bestille tid til tredje vaccine: 91-årige Arne kan ikke engang blive stillet i kø

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Fisk fra vandløb landet over tjekkes for giftigt fluorstof

Brædstrup

Madhus måtte lukke: Nu åbner Café Banesti

Horsens For abonnenter

Chipning af vildheste ved Nørrestrand kostede et hoppeføl livet

Horsens

Gammel højrefløjskending går til valg på grøn omstilling: Ja, jeg er indvandrerkritisk, men det hører til i landspolitik

Annonce