Annonce
AC Horsens

Engelsk  og norsk succes giver bonus til AC Horsens

Mads Juel Andersen og Barnsley sikrede sig på sidste spilledag en ny sæson i Championship. Det kan mærkes i klubkassen i AC Horsens. Foto: Ritzau Scanpix
Mads Juel Andersen har haft succes i Barnsley, og klubbens overlevelse i Championship udløser ekstra transferindtægter til AC Horsens.
Annonce

Horsens:  Manager Bo Henriksen har kæmpet en kamp for at få transferkronerne til at slå til i forhold til den kommende sæson. AC Horsens' bestyrelse har haft klubkassen på klem, så der blandt andet blev råd til at forlænge kontrakten med Peter Nymann, men nu får AC Horsens også engelsk hjælp.

AC Horsens har budgetteret med spillersalg, men her har Bo Henriksen fået en hjælpende hånd fra England og Norge.

For godt et år siden solgte AC Horsens forsvarsspilleren Mads Juel Andersen til Barnsley, og stopperen har haft stor succes i klubben. I sidste spillerunde lykkedes det at undgå nedrykning, og det faktum udløser en ekstra bonus til AC Horsens.

- Det var en del af aftalen med Barnsley, at der skulle falde en ekstra betaling for Mads Juel Andersen, hvis klubben undgik nedrykning, siger manager Bo Henriksen.

- Det var blandt andet en af grundene til, at vi kunne gå ud og leje Casper Tengsted for den kommende sæson, siger Bo Henriksen.

Mads Juel Andersen har personligt haft en god sæson i det engelske. Det er blevet til 38 kampe og 3270 minutter i den næstbedste engelske række. 37 kampe har været i startopstillingen, og den tidligere Brøndby-spiller har scoret højt i statistikkerne over vundne hovedstødsdueller og vundne tacklinger og dueller i åbent spil.

Annonce

Klausul på Junker

Mads Juel Andersen er ikke den eneste, der kommer til at bidrage positivt til AC Horsens' transferbudget. Kasper Junker har stor succes i norsk fodbold. Her er det ikke topplacering, der giver ekstra penge til AC Horsens, men derimod antallet af spillede kampe.

Og hvis Kasper Junker fortsætter med at lave mål, kan han ved et salg, give yderligere penge til AC Horsens.

- Vi sælger aldrig en spiller uden en videresalgsklausul, så det har vi også på Kasper Junker, har Bo Henriksen tidligere slået fast.

De to ekstraindtægter er det intet i sammenligning med de indtægter, som AC Horsens kan forvente at få, når salget af Jeppe Kjær falder på plads. Her spekuleres der i en transfersum mellem to og tre millioner euro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: Med misk mask maske på

Sport

HH Elite smed sejren væk i Randers

Annonce