Annonce
Danmark

Energitjek, privat skov og lavere afgift på elbiler: Det mener politikerne om families forslag

Familien Haurand har tre forslag til politikerne, som de mener, vil hjælpe de danske familier med selv at nedsætte deres CO2-udledning. Avisen Danmark har bedt landets tre største partier - Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti - om at tage stilling til dem.

Brødtekst

Erling Bonnesen, Venstre:

- Som politikere på Christiansborg skal vi sætte de overordnede rammer og lave de tiltag, vi kan fra politisk hold. Derfor har vi udbygget havvindmølleparker og udfaser kul og sort energi, så vi får den grønne og rene energi frem. Men borgerne har også et personligt ansvar i forbindelse med overvejelserne om, hvad de køber ind, og hvordan de tilrettelægger deres hverdag.

- Afgiftsproblematikken på elbiler tager vi alvorligt og søger at gøre noget ved. Vi har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se nærmere på, hvordan vi kan ændre det og samtidig få milliarderne ind på en anden måde. Men jeg afviser at hæve afgifterne på benzin og diesel. Vi har i forvejen høje afgifter på brændstof, og vi ønsker ikke at sætte dem, der kører langt på arbejde, i en dårligere situation.

- Vi er helt enige i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for, at borgerne bliver oplyst så godt som muligt. At få foretaget energitjek er en af de ting. Der skal også afsættes flere penge til energieffektiviseringer.

- Vi har lige sat flere penge af til en støttepulje for skovrejsning. Men alt, vi kan gøre for at understøtte, at vi får rejst mere skov, vil vi tage til os. Jeg vil tage forslaget om tilskud til private, der vil rejse skov på mindre arealer, med i overvejelserne, når vi på et senere tidspunkt afsætter flere penge til puljen.

Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti:

- Jeg mener grundlæggende ikke, at den enkelte husstand har ansvar for at nedbringe CO2-udslippet. Det er et politisk spørgsmål, fordi der skal tages samfundsbeslutninger for at fjerne de store klumper CO2-udledning.

- Teknologien er ikke god nok endnu, og priserne er ikke lave nok til, at elbiler og brintbiler kan få et gennembrud. Indtil da skal vi lade være med at bruge rigtig mange penge et forkert sted, fordi vi prøver at fremme en teknik, der ikke er klar. Jeg vil hellere bruge penge på forskning i energiteknologi, så vi kan opnå de teknologiske landvindinger, der skal til.

- Det er altid fornuftigt at få lavet et energitjek og se på, hvordan man kan spare på energien. Det vil også give en bedre samfundsøkonomi, hvis danskerne kan bruge pengene på noget andet end et for højt energiforbug. Grundlæggende mener jeg, den enkelte husejer selv må betale for et energitjek, men det kan godt være, vi kan sætte midler af til det som led i forbedrede vilkår for energieffektivitet.

- Grundlæggende er jeg imod alle de her tilskud til forskellige initiativer som skovrejsning, som folk egentlig burde betale selv. Hvis der skal ske noget i større skala med klimaet, skal indsatserne også være i større skala, før de rykker noget.

Dan Jørgensen, Socialdemokratiet:

- Hvis vi skal have en fundamental grøn omstilling af landet, så kræver det omstilling på alle niveauer. Store kollektive løsninger på det politiske niveau og så det, den enkelte kan gøre. Det skal vi ikke diktere fra Christiansborg, men vi kan lave rammerne og træffe beslutninger, der gør det nemmere for borgerne at være med.

- Det skal være mere økonomisk rentabelt at køre elbil, og vi laver en del konkrete forslag til, hvordan det kan gøres. Vi vil omlægge hele afgiftsystemet, men det skal gøres på en omkostningsneutral måde. Vi synes også, det skal være billigere og nemmere at få opsat ladestandere, og vi vil give kontante tilskud til kommuner, så de nemmere ved at få udskiftet deres vognparker med miljøvenlige køretøjer.

- Alle måder at lave rådgivning og vejledning er godt, fordi der i langt de fleste hjem er mange ting, man kan gøre, som ikke kræver de store investeringer. Vi vil gøre, hvad vi kan for at være med til at sikre, at der er råd og vejledning at få. Men vi vil ikke lave det til et krav, at danskerne skal få lavet energitjek.

- Foreløbig har vi foreslået en skovfond, der vil være statsligt drevet, som private, der gerne vil give penge til skov, kan betale ind til. Nogle danskere er nødt til at flyve meget via deres arbejde eksempelvis, og så kan de kompensere for det ved at plante træer, som samler lige så meget CO2 op, som du udleder. Men vi vil også gerne være med til at gøre det så rentabelt og nemt som muligt at plante skov.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce