Annonce
Danmark

Energistyrelsen om fleks-afregning: Solcelleejere overvurderer tabet

1300 solcelleejere har stævnet Energiministeriet igennem deres forening Denfo, fordi de mener, at overgangen til fleksafregning er et brud på en politisk aftale fra 2012. Foto: Kim Rune

I læserbreve og i kommentarspor hævder solcelleejere, at de mister beløb op mod 10.000 kroner årligt på overgangen til fleks-afregning. Men tab i den størrelsesorden kan slet ikke lade sig gøre, fastslår Energistyrelsen.

Beregning: Der er tale om en misforståelse, når solcelleejere i kommentarspor og i læserbreve skriver, at de mister beløb op mod 10.000 kroner årligt på overgangen til fleks-afregning. Sådan lyder forklaringen fra Energistyrelsen. Styrelsen fastholder, at den nye afregning vil koste den gennemsnitlige solcelleejer 200-500 kroner årligt.

- Mange solcelleejere har desværre misforstået beskeden med, at de overgår til afregning time for time. Det er kun en lille del af deres elregning, nemlig køb og salg af selve strømmen, som afregnes time for time. De har fortsat fritagelse for elafgift samt PSO på årsbasis. Tabet bliver derfor slet ikke i størrelsesorden op mod 10.000 kroner. Det kan jeg ikke se, hvordan skulle kunne lade sig gøre. Solcelleanlæggene har en maksimal kapacitet på seks kilowatt, og der er en begrænsning for, hvor meget de kan producere, siger Michael Madsen, der er fuldmægtig i Energistyrelsen.

Tabet på de 200-500 kroner for den gennemsnitlige solcelleejer skyldes ifølge Energistyrelsen to forhold. Den største ændring er, at solcelleejerne fremadrettet skal betale moms af den rå elpris, hver gang de tapper el fra det fælles net. Også selv om den strøm, de tapper, er strøm, deres eget solcelleanlæg har produceret tidligere på året. Før ændringen kunne solcelleejere om vinteren bruge gratis af den strøm, deres solcelleanlæg havde produceret om sommeren. De skulle kun betale moms af den strøm, de købte, som var udover deres egenproduktion.

Denne del af ændringen udgør ifølge Energistyrelsen 73 procent af tabet for den gennemsnitlige solcelleejer. Den sidste del af tabet sker, fordi det forventes, at der er forskel på den pris, solcelleejerne sælger deres strøm til, og den pris, de skal købe den til. Ifølge Energinets regneeksempel vil en solcelleejer skulle sælge sin strøm til såkaldt spotpris og købe til spotpris plus 10 procent.

Beregningen er lavet ud fra en analyse fra Energinet, hvor 1500 tilfældigt udvalgte solcelleejere fik målt deres forbrug og produktion i et år. Efterfølgende har Energinet brugt dataene til at undersøge konsekvensen af overgangen til fleks-afregning, som for langt de fleste altså vil ligge mellem 200 og 500 kroner i løbet af et år.

Sådan udregner du dit tab

På Energinets hjemmeside kan du finde en beregning, der giver dig et skøn over, hvor meget overgangen til fleks-afregning kommer til at koste dig som solcelleejer.

Du skal hente excelarket under menupunktet "Konsekvensberegning" og indtaste dine egne tal for forbrug og produktion.

www.eloverblik.dk kan du se, hvor meget strøm dit solcelleanlæg sender til nettet, og hvor meget du selv henter fra nettet.

En familie, der årligt sender 3650 kWh på nettet og forbruger 7700 kWh fra nettet, vil tabe cirka 480 kroner årligt på den nye afregning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Danmark

Live: Antallet af test ligger under ambitionen - årsagen er færre henvisninger lyder det fra regionerne

Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Annonce