Annonce
Danmark

Energiminister afviser løftebrud: Solcelleaftale er alt for gunstig

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt mener ikke, det er et løftebrud, når cirka 85.000 solcellejere får forringet deres afregningsvilkår. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) afviser, at det er et brud på en politisk aftale, når 85.000 solcelleejeres vilkår forringes. 1300 af solcelleejerne er så vrede, at de gennem foreningen Danske Energiforbrugere har startet en retssag mod ministeriet.

Foreningen DENFO oplyser, at 1300 solcelleejere er med i stævningen mod Energiministeriet. Hvordan har du det med, at 1300 solcelleejere er så frustrerede over overgangen til flexafregning, at de stævner ministeriet?

- Jeg kan sagtens forstå, de er frustrerede. Men det her stammer tilbage fra den tidligere regering, som har vedtaget at udrulle flexafregning. Det forslag bakkede vi op, fordi det er en god idé, at vi kan måle elforbruget fleksibelt. Når det sagt, er det også sådan, at den største del af afregningen stadig er afregnes på årsbasis. Det gælder PSO og elafgift. Det er alene elprisen og momsen, der flyttes.

Solcelleejerne oplever det som et klart brud på den politiske aftale I sammen med et bredt flertal i Folketinget indgik i 2012. Hvordan forholder du dig til det?

- Når nogle siger løftebrud, så kan jeg afvise det. Det vi lovede tilbage i tiden var, at elafgiften og PSO skulle årsafregnes. Spørgsmålet om momsen er blevet afgjort af Landskatteretten, som klart og tydeligt siger, at når man trækker el på nettet, skal der momsafregnes ligesom ved alle andre forbrugere.

Flere politikere fra forligskredsen siger deres opfattelse af aftalen i 2012 var, at der skulle være uændrede vilkår, også på momsområdet?

- Det kan jeg ikke gøre noget ved. Det er en afgørelse fra Landskatteretten, som koster dem mellem 200 og 500 kroner for en gennemsnitlig solcelleejer. Der vil fortsat være en årlig besparelse ved have investeret i solcelleanlæg på omkring 7200 kroner i forhold til andre forbrugere.

Men er du enig i, at ændringen med løbende momsafregning ikke stemmer overens med den aftale I indgik i 2012?

- Jamen, jeg havde meget gerne set, der ikke var kommet den afgørelse fra Landsskatteretten, men det kan jeg som minister ikke kan lave om på. Når der kommer afgørelser fra Landsskatteretten, så er det en domstol, og så er der ikke så meget diskussion. Men det er stadigvæk en rigtig god forretning for dem, der har investeret i et solcelleanlæg. Tilbagebetalingstiden på et almindeligt anlæg ligger på mellem 10 og 11 år, og der er som sagt gennemsnitligt en nettogevinst på 7200 kroner om året. Så kommer der en lille ekstra regning på mellem 200 og 500 kroner. Den havde jeg gerne set, at forbrugerne havde været foruden.

Men hvorfor kan I så ikke gå ind og kompensere solcelleejerne?

- Det har vi kigget på mulighederne for. Selvom det er et lille beløb, ville jeg gerne finde en model, hvor man kunne kompensere. Vi undersøgte en lang række forskellige modeller. Konklusionen var, at ikke var muligt at finde en model, som holdt sig indenfor de retslige regler og indenfor EUs støtteregler. Jeg orienterede Folketingets Energiudvalg om det.

Var I godt nok forberedt, da I lavede den politiske aftale i 2012 set i lyset af, at årsafregning af momsen efter Landskatterettens afgørelse nu er i strid med reglerne?

- Hvis vi ser tilbage på den aftale vi lavede i 2012, så er det efter min opfattelse en alt for gunstig ordning. Dybest set betyder aftalen, at resten af elforbrugerne betaler en høj afregningspris til dem, der har valgt solceller. Jeg må også bare konstatere, at på trods af de ændringer, der er sket, er det stadig en enorm gunstig forretning at have investeret i solceller.

Foreningen DENFO frygter, at det, som de kalder et brud på aftalen, risikerer at sætte den grønne omstilling i stå, fordi forbrugerne fremadretttet ikke tør stole på politikernes løfter. Hvordan forholder du dig til det?

- Den frygt deler jeg ikke. Der er tale om meget gunstig ordning, og jeg tror, de fleste sætter sig ned og regner på den økonomiske gevinst og ser, at de har grund til at være rigtig tilfredse. Jeg tror, det ville være svært at foretage nogen anden investering, som ville give større afkast. Jeg er glad for, der er blevet investeret i solceller, fordi det har bidraget til den grønne omstilling. Men det har været en meget dyr ordning, og vi kunne have fået meget mere grøn energi på anden måde.

Hvorfor gik I så med i aftalen dengang?

- Dengang var det fornuftigt nok, at man kiggede på mulighederne for at investere i solceller. Men det var jo en ordning, som løb fuldstændig løbsk under den tidligere regering. Derfor ændrede den tidligere energiminister ordningen.

Kan borgerne have tillid til jer næste gang I indgår en politisk aftale med et stort flertal?

- Ja, det er jeg overbevist om, de kan. Der er tale om marginale ændringer, og der er fortsat en økonomisk gevinst på 7000 kroner om året for en gennemsnitlig solcelleejer.

Flere solcelleejere har i læserbreve skrevet, at de mister beløb på op mod 10.000 kroner på ændringerne, fordi de tror, de skal købe deres el tilbage på samme vilkår som almindelige forbrugere. Har I været gode nok til at forklare konsekvensen af ændringen?

- Kommunikationen kunne helt givet have været bedre. Ikke mindst når det drejer sig om beløbene. Mit indtryk er, at det her er blevet pustet op til nogle enorme summer, man er gået glip af. Det giver anledning til, at vi kigger indad og ser på den måde, vi informerer om tiltag som det her.

Annonce
Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Horsens

Til kamp mod nethandel: Butikkernes arbejde har skabt 'positive vinde' i Horsens

Annonce