Annonce
Horsens

Endnu mere for børn på Horsens Kræmmermarked

Horsens Kræmmermarked har eksisteret i 30 år og er vokset fra et lille hyggeligt marked til et endnu større og hyggeligere marked og er i dag blandt de største i Jylland. PR-foto

Horsens: Sommeren er også tid for Danmarks måske hyggeligste kræmmermarked, Horsens Kræmmermarked.

Sport Horsens og otte lokale sportsklubber kan igen glæde sig over, at der er solgt rigtig mange kræmmerpladser til dette års marked i weekenden lørdag 27. og søndag 28. juli.

- Vi tager en gammel tradition op igen med børnekræmmermarked om søndagen 28. juli. Det er gratis, men der skal tilmeldes på: mail@sporthorsens.dk. Lørdag eftermiddag har vi også besøg af Gurli Gris, der kommer og optræder på scenen, lyder det fra arrangørerne.

- Vil du have en kræmmerplads, er det ved at være sidste udkald. Du kan henvende dig på 30 31 51 37 eller mail@sporthorsens.dk

- Kom og oplev et rigtigt hyggeligt gammeldags marked sammen med godt 30.000 andre gæster, cirka 250 kræmmere og måske 100 smådyrskræmmere, lyder opfordringen.

Horsens Kræmmermarked har eksisteret i 30 år og er vokset fra et lille hyggeligt marked til et endnu større og hyggeligere marked og er i dag blandt de største i Jylland.

Annonce
Herning Tivoli Park er på pladsen hele weekenden. PR-foto

Støtter ungdomssporten

Horsens Kræmmermarked arbejder for ungdomssporten i Horsens og oplandet og glæder sig hvert år over, at man kan dele en stor pose penge ud til de otte klubber med hver sin ungdomsafdeling i Horsens og omegn.

- Vi starter allerede om fredagen i det store telt med kæmpe reklame-bankospil. Her er der gevinster for cirka 80.000 kroner, som er skænket af erhvervsdrivende i Horsens og opland.

Søndag fra kl. 14 underholder Kandis i det store telt, bemærk, at der er gratis adgang i teltet, hvor der spilles.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Malerfirma hyrede coach til at hjælpe sig gennem fusion: - Vi stod jo med 38 medarbejdere, der havde 38 forskellige måder at gøre tingene på

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce