Annonce
Alarm 112

Endnu en mand er sigtet efter flugt med indbagte pistoler

Under flugt fra psykiatrisk sygehus blev der skudt ned i gulvet. Ingen kom til skade. Flere er anholdt.

Endnu en person er sigtet i forbindelse med en opsigtsvækkende fangeflugt fra psykiatrisk afdeling på sygehuset i Slagelse i november. Den sigtede sad i forvejen fængslet i en anden sag.

Ved flugten blev en 24-årig bandefigur befriet fra den psykiatriske afdeling. Hans fætter formåede at smugle to pistoler ind i en kage i forbindelse med et besøg.

Pistolerne blev brugt til at true sygeplejerskerne på afdelingen, så de to kunne slippe ud. Blandt andet blev der skudt ned i gulvet. Ingen kom dog til skade.

Den 24-årige blev efter et par måneder på fri fod anholdt i Barcelona i Spanien. Politiet i Danmark har begæret ham udleveret. Andre mistænkte i sagen er også blevet anholdt i Spanien.

I forbindelse med efterforskningen af sagen er syv personer blevet sigtet for at have deltaget i planlægningen og udførelsen af flugtaktionen.

- Vores efterforskning har givet os et klart billede af hændelsesforløbet og de enkelte personers roller i selve fangeflugten, siger politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet er den senest sigtede person medlem af en københavnsk bande. Politiet angiver ikke, hvilken bande der er tale om. Men den 24-årige flugtfange har på et tidspunkt været leder af banden kaldet NNV.

Den 24-årige sad fængslet i en sag om grov vold på en frisørsalon.

Kim Kliver oplyser, at politiets efterforskning af sagen nærmer sig afslutningen. Herefter vil sagen blive overgivet til anklagemyndigheden, som skal afgøre, hvorvidt der skal rejses tiltale og i givet fald for hvad.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Annonce