Annonce
Horsens

Endelave vinder: Årets Ø rider på en bølge af kærlighed

Turisterne er valfartet med færgen til Endelave i år, og snart tager priskomiteen bag hæderen Årets Ø turen samme vej. Endelave skal hædres for sin evne til at holde gang i hjulene. Arkivfoto: Morten Pape
Fastboende og fritidshus-ejeres engagement på Endelave imponerer dommerkomité. De har i modgang forstået at rejse sig, lyder begrundelsen bag hæder. På øen er armene i vejret.

Horsens: Sejler man en tur til Endelave, sejler man fremover også en tur til Årets Ø i Danmark 2020-2021. Den lille kattegat-ø en times færgetur fra fastlandet er torsdag blevet udråbt som vinder af hæderen, der i år uddeles for første gang.

Det er Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer, der står bag prisuddelingen, og det er især Endelaves evne til at skabe liv efter den skolelukning, der ramte øen for et par år siden, som har imponeret dommer-komiteen.

Slået hjem i ludo

"Da Endelaves skole lukkede, var det som at blive slået hjem i Ludo. Som mange andre småøer har Endelave nemlig haft store udfordringer med at opretholde befolkningstallet. Uden et skoletilbud skulle der tænkes helt nyt for at skabe liv på øen," skriver komiteen i en pressemeddelelse, hvor tiltaget Aktiv Ø nævnes som hovedårsag til, at Endelave vinder titlen, og den tilhørende præmie på 50.000 kr.

Aktiv Ø er et årligt tilbagevendende tiltag, som giver både besøgende og fastboende mulighed for at dyrke naturen og forskellige aktiviteter på Endelave.

Det er øboerne og fritidshusejere selv, der driver værket.

Annonce

Kærlighed til øen

- Endelave har i modgang forstået at rejse sig på en bølge af øboere og fritidsbeboeres kærlighed til øen. Med Aktiv Ø skaber de et fællesskab, hvor alle kan være med og tilbyde det, man kan og vil. Og så har øen et godt samarbejde med Horsens Kommune og borgmester Peter Sørensen, hvilket også er vigtigt for levedygtigheden, siger Jens Otto Størup, formand for dommerkomitéen og bestyrelsesmedlem i Forenet Kredit.


Vi slipper nok ikke for at give en lille en, men ellers skal pengene bruges på at udvikle øen.

Kim Vind


På Endelave er formanden for øens idrætsforening, Kim vind, en stolt mand.

Han var selv med til starte Aktiv Ø op for 10 år siden. I årenes løb er tiltaget vokset, og efter skolelukningen i 2018 har det været et afgørende våben i bestræbelserne på at holde liv i ø-samfundet, forklarer han.

Annonce

Armene over hovedet

- Jeg har armene oppe over hovedet. Vi skal klappe i hænderne, og vi skal klappe hinanden på skuldrene herovre, for det her er resultatet at noget, vi har gjort sammen - i et samspil mellem de fastboende endelavitter, fritidshusejerne og turisterne, siger han.

Kim Vind var selv med til starte Aktiv Ø op for 10 år siden. I de senere år har tiltaget været essentielt i endelavitternes bestræbelser på at skabe liv på øen, og det er derfor en stolt formand for Endelave Idrætsforening, der har modtaget beskeden om, at Endelave nu kan kaldes Årets Ø i Danmark. Arkivfoto: Morten Pape

- Titlen kan vi bruge i vores markedsføring, for jeg er sikker på, at det er noget, der bliver lagt mærke til: Fra kommunal side, hvor man kan fremhæve Endelave endnu mere, i ø-sammenhæng, hvor det er noget, der vil blive talt om, og i medierne i form af mere omtale, siger han.

Annonce

Præmiepenge til ø-udvikling

Den officielle udnævnelse til Årets Ø og overrækkelsen af præmien på 50.000 kroner sker 3. oktober.

Årets Ø

Landdistrikternes Fællesråd, Forenet Kredit og Sammenslutningen af Danske Småøer uddeler i år for første gang prisen Årets Ø.

Temaet for prisuddelingen er ”Det gode samarbejde skaber bæredygtige og levedygtige øer”.

Ud af 11 kandidater blev Strynø, Årø og Endelave udpeget til finalefeltet.

Endelave er nu udråbt som vinder, og prisen overrækkes officielt 3. oktober.

Hovedprisen er 50.000 kroner til gavn for udviklingen på vinderøen.

Da forventer Kim Vind, at titlen bliver fejret på behørig vis på Endelave, men præmiepengene bliver ikke fyret af på champagne, bedyrer han.

- Vi slipper nok ikke for at give en lille en, men ellers skal pengene bruges på at udvikle øen, siger han og peger på den allerede kendte vandrerute Kaninoen, som noget af det, der sammen med Aktiv Ø-tilbuddene skal investeres penge i.

Annonce
Horsens For abonnenter

Se visualiseringerne af omstridt omfartsvej: Stor landskabsbro på otte søjler gennem naturskøn ådal er på tegnebrættet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 370 nye coronatilfælde - antal indlagte falder med en

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Skilte og pyloner i 5,5 meters højde tillades i Horsens N, men decideret "skilteskov" udebliver

Erhverv For abonnenter

Sådan så tallene ud, da Casa blev solgt: Overskuddet blev løftet med 72 procent i første halvår

Kultur

Vrede DGP-brugere tropper op til fredspibe-møde: Håber på et tryk på pauseknappen

Odder

Fem til otte års ventetid: Der er en særlig grund til, at der mangler ledige pladser i mange lystbådehavne

Navne

Hun har ikke tabt en kamp i otte år: Suveræn PL-guldvinder blev hyldet i Horsens

HH Elite For abonnenter

HH Elite i vild optur: Jans Leslie forvandlede døde høns til et vinderhold med stærke keepere og blev belønnet med en sejr

HH Elite

Kampen minut for minut: Leslie-effekten var tydelig fra første fløjt - HH Elite var som forvandlet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

To unge kvinder fik en idé - et lille år efter er det blevet til en blomstrende virksomhed

Erhverv

Droppede drømmejobbet og levede for 1800 kroner om måneden: Bo trak stikket og begyndte at brygge

Kultur

Lidende Elton John udskyder dele af sin farvel-turné: Satser stadigvæk på besøg i Horsens

BOLIG For abonnenter

38 husmænd skabte ny landsby for 100 år siden: I dag er Skovbys boliger eftertragtede lystejendomme

Horsens

Tricktyv stjal 15.000 kroner: Udgav sig for at være bankmand og fik udleveret hævekort og kode

Annonce