Annonce
Horsens

Endelave på budgettet: Gratis prøvelejlighed skal skaffe nye øboere

Flere skal gerne have øjnene op for muligheden for at flytte permanent til Endelave. Derfor vil Endelave Beboerforening og Horsens Kommune nu indrette en prøvelejlighed på øen, som interesserede gratis kan flytte ind i. Arkivfoto

En sænkning af færgetaksterne og en mulighed for at bo gratis på Endelave i kortere tid er med i årets budgetaftale.

Endelave: Lavere færgetakster på Endelave Færgen, en optimal udnyttelse af bygningerne, der indtil sidste skoleår husede Endelave Skole, og en prøvelejlighed, der skal give potentielle øboere mulighed for at prøve ø-livet i en periode, inden de beslutter sig for at flytte til Endelave.

Alt dette er med i det budgetforlig, som samtlige politikere i byrådet i Horsens mandag skrev under på.

- Vi vil understøtte (....), at Endelave også i fremtiden er en levedygtig ø, står der i budgetaftalen.

Og fokusset på den lille ø's ve og vel vækker glæde hos formanden for Endelave Beboerforening.

- Vi er fra Endelave Beboerforening rigtig tilfredse med, at byrådet er lydhør over for vores ønsker, og vi håber, at vi kan få pengene til at række, så vi kan fortsætte den gode udvikling. Den negative tendens, vi ser i antallet af beboere på øen, skal vendes, men det kræver en bred og vedvarende indsats. Vi er glade for, at byrådet også der er indstillet på at samarbejde med os, så vi kan lægge alle kræfter i at sikre Endelave som et levedygtigt helårssamfund, siger Karsten Kragh Hansen.

Men selvom politikerne altså har afsat en million kroner til bl.a. at sænke taksterne på færgen samt sikre den offentlige transport til og fra færgen, så vokser træerne ikke ind i himlen for beboerformanden.

- Man kan frygte, at en relativt stor del af millionen kommer til at gå til at sikre den offentlige transport til og fra færgen. Specielt nu da Region Midtjylland har meldt ud, at regionen ønsker, at kommunerne selv betaler for den offentlige transport, der krydser kommunegrænser, siger Karsten Kragh Hansen.

Annonce

Endelave på budgettet


  • På side 43 i årets budgetaftale har Endelave fået sit eget afsnit. Her skriver forligspartierne, at "Endelave er inde i en god udvikling med mange turister og spændende initiativer. Forligspartierne ønsker at understøtte denne udvikling, så Endelave også i fremtiden er en levedygtig ø."
  • Der afsættes 1 million kroner til at sænke taksterne på Endelave-færgen, sikre offentlig transport til og fra færgen samt give kommunens dagtilbud og skoler gratis færgeoverfart.
  • Forliget lægger også op til, at bygningerne, der frem til sommerferien husede Endelave Skole, udnyttes til det lokale foreningsliv, samt til udflugter og lejrskoler for kommunens skoler og institutioner.
  • Derudover skal der etableres en prøvelejlighed på øen, hvor potentielle nye øboere kan prøve ø-livet i en kortere periode.

- Det kan også rykke her

Beboerformanden har til gengæld store forventninger til den prøvelejlighed, som beboerforeningen og kommunen i samarbejde vil forsøge at få indrettet på øen.

- Vi håber, muligheden for at prøve at bo på Endelave i en periode vil gøre, at nogen får lyst til at flytte herover permanent. Vi vil virkelig gerne have nogle tilflyttere, der kan bidrage til øens udvikling, siger Karsten Kragh Hansen.

Ideen om en prøvelejlighed er bestemt ikke ny. Allerede for mere end 20 år siden forsøgte Endelave sig med to såkaldte indslusningslejligheder, hvor nye øboere kunne bo i den første tid på øen. Lejlighederne gav mange nye beboere på øen i kortere perioder - men ifølge Karsten Kragh Hansen ingen permanente tilflyttere. Derfor forsøger man sig nu med en anden model.

I denne omgang er det planen, at interesserede kan bo en, to eller tre måneder i en lejlighed - uden at betale husleje.

- De kan beholde deres bolig på fastlandet, men alligevel få et indtryk af, hvordan det er at leve i vores lille samfund.

Han fortæller, at inspirationen kommer fra andre små-øer og udkantsområder, som har haft succes med ordningen.

- Vi tror på, at det også kan rykke her på Endelave, siger Karsten Kragh Hansen, som understreger, at planerne endnu ikke er så konkrete, at han kan sige noget om, hvor prøvelejligheden kommer til at ligge, eller hvornår den er klar.

- Det skal vi alt sammen i gang med at arbejde videre med i samarbejde med kommunen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Jysk bygger om: Genåbner på fredag

Leder For abonnenter

Leder: Tak for oplevelserne til en dansk verdensstjerne

Der er altid risiko for at få tastaturkrigere på nakken, når man hylder en sportsstjerne som den største i Danmark nogensinde, så lad mig i internetfredens tegn konstatere, at det var en af de største, der fredag morgen sagde "goodbye" til en hel tennisverden. Uanset placeringen på den rød-hvide evighedsskala: Caroline Wozniacki fortjener al den hyldest, der ruller hendes vej. Hun har været en strålende repræsentant for Danmark på alle parametre, og selv om jeg er en af dem, der har nået kvalmegrænsen, når det gælder hyldestvideoer, taler det sit eget tydelige sprog, når tennislegender som Federer, Djokovic, Nadal og Serena Williams afleverer personlige hilsner til "Caro". Som danskere kan vi ærgre os en smule over, at hendes sidste tre kampe blev spillet på umulige tidspunkter midt om natten, men der er på især to punkter noget smukt i, at det hele sluttede i Australian Open. Punkt 1: Det var her, hun 27. januar 2018 endelig fik den Grand Slam-titel, hun manglede i en fornem karriere. Jeg var en af dem, der kneb en tåre, da hun efter en forrygende finale kunne hæve trofæet. Punkt 2: Wozniacki har været en perfekt ambassadør for Danmark i hele verden. Og længere væk end Melbourne kommer vi ikke, når det gælder de største turneringer. Hun har på WTA Tour'en aldrig været spilleren begavet med det største talent, men hun har altid været i superform og ofte slidt en modstander op. 71 uger som nummer et på verdensranglisten, to finaler i US Open, en sejr i den prestigefyldte sæsonfinale og en lang række turneringssejre er beviser på en fornem karriere. Og så er hun vellidt: - Hun er en person, der er fantastisk uden for banen. Så det bliver et stort tab for kvindetennis, især for mig, siger veninden Serena Williams. Det må varme hos "Wozzy". Vi får nok aldrig én som hende igen, men for tennisfans er det da rart at tænke på, at vi har et par af verdens stærkeste juniorer i Clara Tauson og Holger Rune. I har noget at leve op til. Tak for oplevelserne, Caroline!

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce