Annonce
Horsens

Endelave har knækket kurven: Flere flytter til

Endelave er populær blandt sommergæsterne, men nu er befolkningstallet på øen også steget for første gang i flere år. Arkivfoto
I løbet af det seneste år er befolkningstallet på Endelave steget fra 151 til 156. Det er første gang i flere år, at tallet stiger.

Endelave: Efter flere år med faldende indbyggertal ser det nu ud til, at kurven er knækket for Endelave. For første gang i flere år kan øen nemlig notere en fremgang i befolkningstallet - fra 151 pr. 1. januar 2018 til 156 ved indgangen til 2019.

Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik.

Og udviklingen glæder naturligvis formanden for Endelave Beboerforening Karsten Kragh Hansen.

- Det er helt fantastisk. Vi synes jo selv, at Endelave er det skønneste sted på jorden. Nu er der heldigvis også andre, der begynder at få øje på solskinsøen her i Kattegat. Jeg tror, der er mange mennesker, som savner fred og ro til sjælen, siger Karsten Kragh Hansen i en pressemeddelelse, hvor han understreger, at man - trods roen - ikke keder sig på Endelave:

- Der er altid nogen, der arrangerer noget. Nye tilflyttere bliver ofte overrasket over de mange aktiviteter og ikke mindst fællesskabet, siger han.

Vi synes jo selv at Endelave er det skønneste sted på jorden. Nu er der heldigvis også andre der begynder at få øje på solskinsøen her i Kattegat.

Karsten Kragh Hansen, formand Endelave Beboerforening

Flere lejeboliger er vejen frem

Endelave er ikke den eneste af landets småøer, der oplever en stigning i antallet af indbyggere. Også Hjarnø har fået flere beboere - fra 107 i 2018 til 113 i år.

Ifølge formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther, som repræsenterer 27 danske småøer, er der dog behov for en yderligere indsats, hvis det skal lykkes øerne at fastholde den positive udvikling i småøernes indbyggertal.

Det handler bl.a. om gode færgeforbindelser, overkommelige færgepriser og flere lejeboliger, mener hun.

Og så skal der være flere lejeboliger på småøerne, lyder det fra Dorthe Winther.

- Det er i dag næsten umuligt at få kommunerne og de almennyttige boligselskaber til at etablere lejeboliger på småøerne. Lejeboliger, som giver mennesker mulighed for at prøve drømmen om ø-livet af, uden at de skal binde sig økonomisk som ved køb af hus, siger hun.

Horsens Kommune besluttede sidste år at etablere en prøvelejlighed på Endelave, hvor interesserede kan prøve ø-livet af i en periode, mens de overvejer, om de vil flytte til øen. Lejligheden ventes klar til at blive taget i brug i løbet af sommeren.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Annonce