Annonce
Horsens

Endelave beholder lægedækning: Ny plan anerkender forskel på Endelave og Tunø

Lægedækningen på Endelave og Tunø er forskellig i dag. Det er den også i fremtiden, hvis regionsrådet vedtager en ny plan for området. En plan som forretningsudvalget netop har sagt god for. Arkivfoto: Morten Pape
Steen Thomsen (DF) protesterede over forringet lægedækning på Endelave, som resultat af skrivebordsarbejde, der behandlede øerne ens. Så gik sagen om og endte godt. Hvis pengene rækker.

Endelave: I første omgang var der langt op til, at lægedækningen på øerne Endelave og Tunø skulle være ens, når Region Midtjylland skulle forhandle en ny aftale på plads med lægerne. For Endelave var der tale om en voldsom nedgradering. To dages lægedækning om ugen samt otte ugers lægedækning om sommeren blev reduceret til en lægedag om ugen. Året rundt.

I går behandlede politikerne i forretningsudvalget sagen efter en ny sagsbehandling, hvor alle de implicerede var blevet inddraget. Resultatet er, at endelavitterne også fremover har en læge på øen to dage om ugen, samt fuld lægebemanding mindst fire uger i løbet af sommeren. Tunø har læge én dag om ugen og sommerdækning som Endelave.

Den indstilling har forretningsudvalget nu sagt god for og sendt videre til endelig vedtagelse i regionsrådet, som har møde i næste uge.

- Det glæder mig, at forslaget er endt, hvor det er. Man kan ikke sidestille Endelave og Tunø. Historikken er forskellig, og for få år siden var der læge på Endelave hele ugen. Endelave er meget mere søgt om sommeren, hvor der også er mange flere aktiviteter end på Tunø, siger Steen Thomsen (DF), Horsens, som har kæmpet for at få sagen behandlet på ny og nu er tilfreds med det nye forløb og resultatet, der anerkender, at der er forskel på de to øer.

- Af oplægget fremgår det også, at beboerne på Tunø anerkender, at der er forskel på øerne, pointerer Steen Thomsen.

Annonce

Prisen kan blive afgørende

Nu skal administration føre den politiske aftale ud i livet. Allerede nu har den påpeget, at der er usikkerhed om, hvad ordningen vil komme til at koste.

Som det hedder i teksten:

- Såfremt der ikke kan findes en leverandør til en acceptabel pris, vurderer administrationen, hvorvidt der skal ansøges om tilladelse til at udvide budgetrammen, eller om der skal søges en alternativ løsning, som kan holdes indenfor rammen. Der laves ikke væsentlige ændringer i tilbuddet uden en forudgående dialog med ø-boerne, kommunerne og fagpersonalet.

Og skulle det lande på, at det forslag, som forretningsudvalget nu har indstillet til godkendelse, ikke kan stykkes sammen inden for den økonomiske ramme, så melder Steen Thomsen sig allerede på banen i forhold til at kæmpe for at gennemføre den planen. Det gælder også, selv om der eventuelt skal findes lidt flere penge til aftalen, som har en økonomisk ramme på 1,6 millioner.

Den nye aftale skal træde i kraft maj næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Annonce