Annonce
Horsens

En uhyre effektiv løsning: Så mange bøder har kommunen udstedt til lastbiler i 2019

Kommunens parkeringsvagter har udstedt 332 bøder til lastbiler i 2019. Arkivfoto: Morten Pape
Politikere roser effekten af indsats, der skal begrænse mængden af ulovligt parkerede lastbiler. En af tiltagene er "Giv et praj"-appen.

Horsens: En uhyre effektiv løsning.

Sådan betegner Martin Ravn (V), Horsens Kommunes indsats for at dæmme op for de mange ulovligt parkerede lastbiler.

Siden foråret har borgere og virksomheder således kunnet indberette ulovligt parkerede lastbiler til kommunen gennem dens "Giv et praj"-app.

Udvalgsformanden for plan og miljø bygger sin vurdering på tal, som Folkebladet har søgt indsigt i hos kommunens forvaltning og efterfølgende forelagt ham.

De viser, at der i 2019 er blevet indberettet ulovligt parkerede lastbiler gennem "Giv et praj"-appen 95 gange, og der er blevet udstedt 332 p-afgifter.

- Jeg tænker, at det er en succes i forhold til den kampagne, vi har ført for, at borgere og virksomheder skal benytte muligheden for at agere, når de oplever ulovligt parkerede lastbiler. Men det overrasker mig, at der er udstedt så mange bøder. Det viser, at der har været et problem, siger Martin Ravn.

Annonce

Standsningsforbud i industrien

I sommeren 2018 kom der politisk fokus på langtidsparkerede lastbiler i Horsens' industrikvarterer.
Som et led i forebyggelsen af problemet besluttede politikerne i Horsens Kommunes plan- og miljøudvalg at indføre nye regler i industriområderne ved årsskiftet.
De nye regler betyder, at der i udgangspunktet er standsningsforbud for alle køretøjer ved de offentlige veje i Horsens' industriområder i tidsrummet fra klokken 6 til klokken 18.
Til gengæld er det lovligt at parkere i områderne fra klokken 18 til klokken 6.

Flere tiltag sat i værk

Plan og miljøudvalget satte i sensommeren 2018 fokus på lastbiler, der holdt ulovligt langtidsparkeret i kommunens industriområder.

Lastbilerne fyldte og chaufførerne svinede, lød kritikken fra borgere og virksomheder, som Folkebladet talte med.

Ved årsskiftet ændrede Horsens Kommune reglerne for parkering i industrikvarterene, så det modsat tidligere blev ulovligt at parkere i dagtimerne mellem klokken 6 og 18. Tiltaget havde til formål at reducere antallet af parkerede lastbiler i virksomhedernes åbningstid.

Senere på året ansatte Horsens Kommune to nye parkeringsvagter, der skulle føre kontrol med ulovligt parkerede lastbiler, ligesom kommunen gjorde det muligt at indberette ulovligt parkerede lastbiler gennem "Giv et praj"-appen.

Tiltag, tyder tallene på, der har fået parkeringsvagternes bødehæfter op ad lommen.

- Det vigtige er så, om det har ført til en adfærdsændring. Bliver bøderne betalt, eller er der tale om udenlandske chauffører, der kører videre uden at betale bøden, spørger Martin Ravn.

Savner opfølgning på indberetninger

Det spørgsmål interesserer også byrådsmedlem Michael Nedersøe (DF), der sidder i plan- og miljøudvalget og var blandt de første, der løftede problemstillingen på politisk niveau i Horsens.

- Det er svært at forholde sig til antallet af udskrevne bøder, når jeg ikke ved, om de er blevet betalt, siger Michael Nedersøe.

Folkebladet har forespurgt Horsens Kommune om data på, hvor stor en andel af de udskrevne bøder, der er blevet betalt, men i en mail svarer Charlotte Lyrskov, direktør for teknik og miljø i Horsens Kommune, at det ville kræve en manuel gennemgang af de 332 sager, og den opgave vil hun ikke prioritere p.t.

Michael Nedersøe tager selv jævnligt en tur rundt i industriområderne for at tjekke omfanget af parkerede lastbiler, og han er overbevist om, at det er blevet bedre, efter kommunen har indført indberetningsmuligheden.

- Min vurdering er, at det er blevet væsentligt bedre, end før vi satte alt det her i gang. Vi får nok aldrig løst problemet 100 procent, men det er blevet væsentlig bedre, siger Michael Nedersøe, der selv har brugt indberetnings-appen to gange.

- I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig, at man som borger fik en opfølgning fra parkeringsvagten om, at denne nu har været på stedet, siger Michael Nedersøe, der vil tage foreslaget med i en kommende evaluering.

Michael Nedersøe (DF) er blandt de politikere, der har rejst problematikken med ulovligt parkerede lastbiler i Horsens Kommune. Han mener, at kommunens tiltag har haft en effekt. Foto: Mette Mørk

Vi gør det rigtige

Martin Ravn mener ligesom Michael Nedersøe, at problematikken med ulovligt parkerede lastbiler altid vil eksistere i et eller andet omfang.

- Jeg er sikker på, at sådan noget vil aldrig gå i nul. I et eller andet omfang vil der holde ulovligt parkerede lastbiler i kommunen. Så længe man ikke laver en løsning på EU-niveau, vil problemet pågå, siger han med reference til ideen om at lave EU-administrerede parkeringspladser langs de europæiske motorveje, så lastbilchaufførerne kan holde deres hvil der i stedet for at søge ind på de kommunale veje.

- Som det er nu, vil problemet bare rykke fra kommune til kommune. Men vi gør det rigtige her i Horsens Kommune og løser problemerne med de midler, vi har, siger Martin Ravn.

En oversigt over indberetningerne viser, at de er foretaget spredt over det østlige Horsens Kommune - med en overvægt i Horsens Syd, Lund, Gedved og Hovedgård.

Martin Ravn (V) mener, at problematikken med ulovligt parkerede lastbiler aldrig bliver helt løst, så længe der ikke bliver fundet en løsning på EU-niveau. Arkivfoo: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Danmark

Live: Topøkonom advarer mod at åbne økonomien for tidligt

Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Annonce