Annonce
Debat

En smuk tanke er endt som en papirtiger

Debat: Når fru Petersen bliver indlagt på sygehuset i Esbjerg, er Esbjerg Kommune, som hun bor i, med til at finansiere hendes indlæggelse via den såkaldte kommunale medfinansiering. Esbjerg Kommune er på samme måde med til at finansiere udgiften, når fru Petersen er hos sin praktiserende læge, tandlæge osv.

Den kommunale medfinansiering er smukt tænkt.

Tanken er, at kommunerne - og her i vores eksempel Esbjerg Kommune - skal betale mindre i kommunal medfinansiering, når kommunen bruger penge på at oprette akutpladser på de lokale plejecentre og dermed forebygger, at fru Petersen bliver indlagt på sygehuset i Esbjerg.

Men sådan virker medfinansieringen desværre ikke i dag. Det er staten, der har ansvaret for at udregne størrelsen af den kommunale medfinansiering, og det er kun Staten, der har adgang til det regnestykke. I dag har medfinansieringen udviklet sig til at være så kompliceret, at ingen kan gennemskue det – hverken kommunerne, regionerne eller Staten selv.

Esbjerg Kommune oplever derfor i praksis ingen sammenhæng mellem den kommunale medfinansiering, kommunen betaler, og de lokale initiativer kommunen har sat i værk for at forebygge indlæggelser på sygehuset. Som det er i dag, påvirkes medfinansieringen langt mere af en række tekniske forhold, som f.eks. sygehusenes registreringspraksis, ændringer i DRG-systemet og indførelsen af nyt landspatientregister.

Logikken om, at investering i bedre forebyggelse og pleje skulle føre til reduceret medfinansiering virker altså ikke, og systemet er endt som en bureaukratisk papirtiger, der skaber stor usikkerhed om budgetterne i kommunerne.

Det er ikke småpenge, vi taler om. De 98 danske kommuner medfinansierer 20 mia. kroner hvert eneste år.

Modellen har gennem årene løbende været i skudlinjen. Selvom modellen er justeret et par gange undervejs, har det ikke løst de grundlæggende problemer.

I foråret blussede diskussionen igen op blandt kommunerne i Region Syddanmark, hvor flere havde udsigt til markante millionudgifter. Efter længere tids debat og henvendelser fra borgmestrene om uforklarlig vækst og uigennemskuelige regninger, besluttede den daværende sundhedsminister i februar at fastfryse den kommunale medfinansiering i 2019 og i øvrigt sætte gang i en analyse af ordningen.

Vi venter stadig på resultatet af analysen, men mens vi venter, kan man håbe på at det endelig er blevet tid til et opgør med en meget bureaukratisk model, som tydeligvis ikke virker.

Når den nye regering trækker i arbejdstøjet, ønsker vi os, at den kommunale medfinansiering i sin nuværende form afskaffes og erstattes af en gennemskuelig model. En model, hvor regioner og kommuner bliver målt på parametre, der understøtter det fælles ansvar og giver incitamenter til at sikre borgerne et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

Når Esbjerg Kommune opretter egne akutpladser, der forebygger at fru Petersen bliver indlagt på sygehuset i Esbjerg, eller ansætter akutsygeplejersker, der forebygger genindlæggelser, skal kommunen selvfølgelig kunne aflæse det tydeligt i sin økonomi – det kan hverken Esbjerg eller andre kommuner ikke med den nuværende ordning.

Annonce
Bo Libergren
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

- Jeg har lært så meget af Sanne

Leder For abonnenter

En hyldest til den gode idé - lad os få mere af den slags

Gode ideer kan vi aldrig få for mange af. Og når de så oven i købet bliver omsat i handling og er en gevinst, er der ekstra grund til at anerkende et godt initiativ. Sådan er det med Mai-Britt Therkelsen, der som leder af tøjafdelingen hos Blå Kors kunne se genbrugsguld gå tabt på grund af manglende hænder. Mange ville trække på skuldrene og ærgre sig, men heldigvis ville Mai-Britt Therkelsen det anderledes. Hun fik en god idé om at lave en sorteringscentral som et beskæftigelsesprojekt, og nu er det blevet til virkelighed med opbakning fra Horsens Kommune. Et initiativ, der har alle muligheder for at blive en gevinst for alle parter. Den slags kan vi ikke få nok af, og det er vigtigt at anerkende, når en idé på den måde bliver til virkelighed. Mai-Britt Therkelsens initiativ minder os alle om, at der i princippet ikke skal så meget til. Der må være masser af lignende ideer, der rumler og rumsterer derude i Horsens og opland. Lad os få dem på bordet. Alle kan måske ikke lade sig realisere, men hvorfor ikke hjælpe hinanden med at gøre hverdagen lettere og udnytte de ressourcer, vi har, bedst muligt. I dette tilfælde havde Mai-Britt Therkelsen en chef, der var på ideen, ligesom Horsens Kommune også bakkede op. Sådan er det med alle ideer. De kræver opbakning og støtte. Vi er alt for gode til at tale ting ned og skyde forslag ned med en halvdårlig, kvik bemærkning. Den slags er dræbende for folk med gode ideer og lyse indfald, og fremfor alt risikerer vi at smide guld på gaden. Husk det næste gang, du får en god idé eller bliver præsenteret for én af slagsen. Giv det en chance. Ikke noget med at sige: Hvorfor dog det? Støt og bak op og spørg i stedet dig selv og dine omgivelser: Hvorfor ikke? Det vil være til gavn for os alle på den lange bane, så hyld den gode idé og lad os får mere af den slags.

Annonce