Annonce
Horsens

En skandale, at AC Horsens ikke har en fanklub

Lars Helms og Tommy Simmenæs har begge en fortid som formænd i AC Horsens' fanklub "Den gule fare". De ærgrer sig over, at AC Horsens ikke har en fanklub i dag. Foto: Charlotte Adsbøl.
"Den gule fare" lukkede 1. oktober, og der kan gå lang tid, før AC Horsens får en fanklub igen.

Horsens: - Det er en skandale, at AC Horsens ikke har en fanklub.

Klar besked fra Tommy Simmenæs, 48, tidligere formand for AC Horsens' fanklub "Den gule fare".

Lars Helms, 58 år, ansat i Borgerservice ved Horsens Kommune, og Tommy Simmenæs, 48 år og ansat i Dansk Autohjælp, har været de to største ildsjæle, hvad angår fanklubben i AC Horsens.

Annonce

- Jonas Andersen startede "Den gule fare" i 1997, og jeg blev medlem i 2000 og formand i 2002, fortæller Lars Helms.

- Jeg blev medlem i 2005/2006 og formand i 2008, siger Tommy Simmenæs.

Trofaste

Begge har fulgt AC Horsens trofast. De var begge med til 3-2 sejren i Elsborg og 5-0 nederlaget i Sporting Lissabon i Europa Cup'en, og de var med til pokalfinalen mod FC København i 2012.

De har taget et væld af initiativer i fanklubbens tjeneste og har arrangeret masser af busture til udekampe og foredrag og arrangementer i fanklubben på hjemmebane.

Fanklubben toppede med mere end 600 medlemmer.

I 2009/10 var der 312, og siden har medlemstallene været 321, 283, 245, 169, 139, 166, 148, 204 og 72.

72 medlemmer var, hvad der var, da det blev besluttet at lukke klubben.

Annonce

Penge til ungdommen

- I vore vedtægter står der, at alle værdier skal skænkes til ungdomsafdelingen, så vi kan ikke bruge den beskedne formue som starten på en ny fanklub, siger Tommy Simmenæs.

- Jeg mener ikke, at vi skal tage initiativ til en ny fanklub her og nu, så længe coronaen forbyder vore medlemmer at komme på stadion. Det skal vente, indtil vi har overstået alle corona-begrænsningerne, siger han.

De har begge haft utallige gode timer i fanklubbens tjeneste.

- Vi havde et fint samarbejde med Jesper Hansen, da han var sportschef. Vi fik 85 gratis billetter til udekampene, og derved kunne vi skabe en god indtægt på busturene. Senere faldt antallet til 30 billetter, siger Tommy Simmenæs.


- Jeg mener ikke, at vi skal tage initiativ til en ny fanklub her og nu, så længe coronaen forbyder vore medlemmer at komme på stadion. Det skal vente, indtil vi har overstået alle corona-begrænsningerne.

Tommy Simmenæs


Et andet problem var, at AC Horsens begyndte at arrangere busture som en hård konkurrent til fanklubbens ture.

"Den gule fare" havde en formue på 300.000 kroner, men beløbet blev spist op af den barske husleje på 37.000 kr. hver tredje måned. Til sidst kneb det med at skaffe pengene til huslejen, og det blev begyndelsen til enden.

Annonce

Forslag stemt ned

AC Horsens' direktør Kristian Nielsen kom med et detaljeret forslag til, hvordan fanklubben skulle køre, men det blev stemt ned af fanklubbens medlemmer.

Der blev også talt om at anskaffe en pavillon, men det blev også stemt ned.

- Der var mange gode ting i forslaget, men også dårlige. Vi ville gerne forhandle med Kristian Nielsen, men han er desværre den type, at der ikke vil have, at noget laves noget om. Det er alt eller intet, siger Tommy Simmenæs.

5. september blev der holdt generalforsamling i fanklubben, og 1. oktober lukkede "Den gule fare".

Annonce

Gode stunder

- Vi har haft mange gode stunder, siger Lars Helms. Da vi var i Elfsborg, havde et af vore medlemmer spillet på 3-2 til AC Horsens. Han vandt en masse penge og brugte dem til at tage med til Lissabon.

Lars Helms var med i fanklubben til det sidste. Han har beklædt flere forskellige poster.

- Vi fik hjælp af Ole Rasmussen til at skrive til Horsens kommune for at få huslejen sat ned, men det ville de ikke høre tale om, siger Lars Helms.

Borgmester Peter Sørensen var ellers blandt fanklubbens medlemmer.

- Det var lettere, da vi havde inspektørboligen som klubhus. Her betalte vi ikke husleje, men efter den blev revet ned, flyttede vi til nye lokaler og en helt anden husleje, siger Tommy Simmenæs.

- Det er ærgerligt, vi ikke har en fanklub. Jeg er optimist med Jonas Dal som træner. Han skal nok få holdet til at spille god angrebsfodbold, efter at vi har fået Kjartan Finnbogason tilbage, siger Tommy Simmenæs.

- Randers har heller ikke noget fanklub, indskyder Lars Helms.

- Jeg tror, vi får en ny fanklub på baggrund af den hjemmeside, der kalder sig "De positive AC-fans", siger Tommy Simmenæs.

- Det kan du godt have ret i, siger Lars Helms. Jeg er selv medlem af de positive AC-fans.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgmester smider bombe i sag om omstridt omfartsvej: Forventer at kunne gå i gang med vejprojekt til december

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Drømmescenariet der blev til virkelighed: Kom med ind i Horsens' nye vartegn

Horsens For abonnenter

Så faldt hammeren i sag om dick pics og blufærdighedskrænkelser: 35-årig dømt til anbringelse på ubestemt tid

Danmark

Ny bog er et forsvar for storbyen: - Større storbyer er vores bedste kort i kampen mod klimakatastrofen

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Horsens

Min eksmand synes, vores børn får for meget junkfood hos mig - kan han bestemme over det?

Horsens For abonnenter

Fra Junivej til Agerbakken: 18 boliger har skiftet hænder

Horsens

Se video fra Marys besøg i Horsens: Særligt én studerende havde sommerfugle i maven

Horsens

Se Regitzes smukke buket til kronprinsesse Mary: Jeg blev da lidt starstruck, da jeg fik opgaven

AC Horsens For abonnenter

Nu venter VB i 1/8-finalen: AC Horsens' historiske pokaltriumf kastede disse fem tillægsgevinster af sig

Hedensted

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Horsens For abonnenter

Efter pres fra Venstre: Nu bliver det gratis at gå på tønden i midtbyen

Odder

Nye Borgerlige har fundet spidskandidat: Vil skifte livet som sofapolitiker ud med en stol i byrådet

Annonce