Annonce
Kultur

En sangcyklus om livets op- og nedture på Kulisselageret i Horsens

Gorm Bull og Palle Hjorth samt et hold rutinerede musikere besøger Kulisselageret med projektet ”Alt er nu". PR-foto

Horsens: Intense tekster og toner er i vente, når Gorm Bull, Palle Hjorth og et hold rutinerede musikere lørdag 26. oktober besøger Kulisselageret med projektet ”Alt er nu”.

Sangskriveren Gorm Bull gav i 2016 sig selv en opgave: Hver dag i løbet af året ville han skrive et lille stykke poesi om, hvad der faldt ham ind. Det måtte højst tage én time.

Det blev til mere end 365 tekster. Nogle var pjattede, nogle var bedrøvelige, nogle var store, nogle var små. Han satte en god del af dem i musik sammen med den musikalske makker Palle Hjorth.

”Alt er nu” er en sangcyklus om livets glæder og fortrædeligheder, og på Kulisselageret får Palle Hjorth og Gorm Bull hjælp fra Peter Dombernowsky, Henrik Poulsen, Søren Zahle, Søren Poulsen og Søren Schack.

Som noget sjældent på Kulisselageret kan musikken allerede begynde klokken 21.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce