Annonce
Horsens

En postgang for sent i Horsens: Nu er tilslutningspligten til fjernvarme afskaffet

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) glæder sig over, at forbrugerne nu selv kan vælge den opvarmningsform, der passer dem bedst. Arkivfoto: Morten Pape

Omkring 10.000 husstande i Horsens nåede at blive pålagt tilslutningspligt til fjernvarme, inden regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre nu har fjernet kommunernes mulighed for at gøre netop det.

Horsens: Mindre end en måned efter at Horsens Byråd 27. november pålagde 2100 husstande i Hatting, Lund og Gedved tilslutningspligt til fjernvarme, har et flertal i Folketinget afskaffet kommunernes ret til at tvinge forbrugere over på fjernvarme mod deres vilje.

Som opfølgning på energiaftalen har regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre ifølge Ritzau netop vedtaget at ophæve muligheden for at pålægge nye forbrugerbindinger i fjernvarmesektoren, og dermed skal forbrugerne nu ikke længere frygte at blive bundet til fjernvarme, hvis de ikke ønsker det.

Vedtagelsen træder i kraft fra nytår, men lokalt kommer den altså ikke til at få betydning, for med beslutningen i november er hele den strategiske energiplan med tilhørende tilslutningspligt til fjernvarme for i alt omkring 10.000 husstande i og omkring Horsens gennemført.

Annonce

Jeg står på forbrugernes side, og forbrugerne skal have frihed til frit at vælge opvarmningsform.

Lars Chr. Lilleholt (V), energi-, forsynings-, og klimaminister

Minister: Jeg står på forbrugernes side

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) glæder sig over vedtagelsen i Folketinget.

- Jeg står på forbrugernes side, og forbrugerne skal have frihed til frit at vælge opvarmningsform. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi nu sætter en stopper for nye forbrugerbindinger i fjernvarmesektoren og dermed sikrer forbrugernes ret til at vælge selv, siger han til Ritzau.

Loven ændrer ikke ved allerede pålagte bindinger. Efter nærmere analyse vil der blive taget politisk stilling til, om også allerede pålagte bindinger skal ophæves, skriver Ritzau.

Lars Chr. Lilleholt er overbevist om, at fjernvarmesektoren stadig kan konkurrere om varmekunder uden forbrugerbindingerne.

- I dag er over halvdelen af alle matrikler i danske fjernvarmeområder udlagt uden forbrugerbindinger. Her har forbrugerne aktivt tilvalgt fjernvarmen, fordi det er det bedste alternativ for dem. Fjernvarmesektoren kan med andre ord sagtens tiltrække nye kunder uden at tvinge dem ind i folden, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce