Annonce
Hedensted

En Netto i Løsning er ikke nok: Salling Group vil også til Hedensted

Salling Group, der også ejer Føtex og Bilka, driver 500 Netto-butikker og regner med at åbne 15 nye butikker i år samt yderligere 15, hvor der blot er tale om, at en eksisterende butik får en ny placering. Arkivfoto

Hedensted står højt på listen over byer, hvor detailhandelskoncernen Salling Group gerne vil åbne en Netto.

Hedensted: Salling Group er aktiv i Hedensted Kommune i denne tid.

Koncernen, der som bekendt åbnede en Netto i Løsning sidste år og planlægger at åbne en butik i Juelsminde senere i år, har også kig på Hedensted.

- Vi er ikke repræsenteret i Hedensted, men det er et af de områder, som står øverst på ønskesedlen, siger Carsten Hadsbjerg, udviklingschef i Salling Group.

Han fortæller, at Hedensted har været på radaren i lang tid, og at butikken i Løsning ikke har ændret på det.

- Havde vi åbnet en butik mellem Løsning og Hedensted nær motorvejen ude ved Gesager, så kunne den i realiteten have gjort det ud for to butikker, siger Carsten Hadsbjerg og fortsætter:

- Men nu valgte vi at købe Kiwis gamle butik i Løsning og bygge en ny butik bag den, og derfor er der i Hedensteds midtby og i den sydlige del stadig kunder, som vi kunne tænke os at komme tættere på.

Annonce

Vi arbejder seriøst på at finde en placering til en butik i Hedensted.

Carsten Hadsbjerg, udviklingschef, Salling Group.

Den rette placering

Udviklingschefen lægger ikke skjul på hvor i Hedensted, Salling Group ønsker at etablere butikken.

- Vi kigger i den sydlige del af byen. Det er der ingen tvivl om. Det er bl.a. for ikke at kannibalisere på butikken i Løsning, siger Carsten Hadsbjerg.

Tre ting spiller særligt ind i forhold til en butiks placering.

- Vi vil ligge et sted, hvor vi har mulighed for at lave masser af parkeringspladser, hvor det er let at komme til og fra, og hvor folk kommer forbi, når de henter deres børnehavebørn eller kommer fra arbejde. Det skal være simpelt og let at handle ind, siger Carsten Hadsbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Politiet måtte sende ekstra mandskab til Endelave for at tackle demensramt

Annonce