Annonce
Horsens

En milepæl på gågaden: Nu er Jessensgade åben

Nu kan man igen krydse Jessensgade, som i de seneste måneder har været delvis spærret af, mens gadens belægning er blevet skiftet. De gule betonblokke er stillet op for at sikre afdækning af de plantehuller, som endnu ikke er fyldt med vækster. De blandede prydtræer, der skal pynte i gadebilledet er dog på vej og kommer i jorden inden jul, siger Kristian Markvardt fra Buus Anlægsgartner A/S. Træerne, der plantes, er smalbladet sølvblad, sakhalinkirsebær og almindelig robinie. Foto: Morten Pape

Fredag kunne horsensianerne for første gang trave op og ned ad den ny belægning på Jessensgade.

Horsens: En lille milepæl i det enorme arbejde med at renovere Horsens' gågade-system blev fredag nået i Jessensgade.

Gadens brede midterstykke har siden august været spærret af, mens brolæggere fra firmaet Buus Anlægsgartner A/S , som står for den samlede gågaderenovering, har skiftet størstedelen af sten-belægningen.

Fredag morgen blev afspærringerne fjernet. Dermed kunne horsensianerne test-trave det nye underlag, der i de kommende år skal brede sig på hele strækningen fra Jessensgade i vest via Søndergade til Torvet i øst.

Annonce

Ligesom i Jessensgade har vi i Søndergade mødt forståelse og konstruktive mennesker blandt butikker og naboer. Det er vi meget glade for.

Kristian Markvardt, projektleder Buus Anlægsgartner A/S
Belægningen på den ny gågade lægges i såkaldt tyskerforbandt. - Den nye belægning skal gerne gøre det lettere at komme frem - uanset om man går med rollator, klapvogn eller på høje hæle, har kommunens projektleder Lene Holmgaard tidligere forklaret. Foto: Morten Pape

Fest til foråret

Jessensgade kommer dog ikke til at genlyde af springende champagne-propper og poppende konfettibomber i anledning af fredagens åbning, forklarer Kristian Markvardt, som er projektansvarlig hos Buus Anlægsgartner A/S.

- Vi vil gerne fejre færdiggørelsen af etaperne i gågaderenoveringen, men vi mangler stadig at lægge sten langs facaderne i Jessensgade (som har været brugt til gangstier, mens midterstykket blev renoveret, red.). Det vil være klaret til foråret, og ved at vente med en markering til da kan vi forhåbentlig samtidig fejre, at vi til den tid også er færdige med den del af Søndergade, som vi er i gang med nu, forklarer Kristian Markvardt.

Ud over belægning langs husfacaderne i Jessensgade, mangler der beplantning i de store plantehuller, der stadig står tomme, konstaterer han.

- 3. december får vi leveret træer, og ugen efter går vi i gang med at plante dem, forklarer han om næste skridt i Jessensgade, hvor opgaven med at lægge nye sten langs facaderne begynder i uge 2 næste år.

Fredag morgen blev det igen muligt at spankulere op og ned ad Jessensgades midte. Jessensgade er den vestligste del af gågadesystemet, som får ny belægning. Forude venter halvandet år med byggeri i gadebilledet, før hele strækningen op til Torvet er færdigrenoveret. Foto: Morten Pape

Ros til butikker og naboer

Der er dog lang vej, før der er lagt nye sten hele vejen fra Jessensgade til Torvet.

Hvis Buus Anlægsgartner A/S følger planen, er projektet færdigt i sommeren 2020. Det kræver tålmodighed og forståelse fra butiksindehavere og gågadens brugere, og den forståelse oplever Kristian Markvardt, at folk udviser. Også efter brolæggerne for en måned siden tog hul på renoveringen af selve Søndergade.

- Ligesom i Jessensgade har vi i Søndergade mødt forståelse og konstruktive mennesker blandt butikker og naboer. Det er vi meget glade for, skriver han i et infobrev til erhvervsdrivende og naboer, hvor han også bemærker, at belægningen på den del af Søndergade, der nu renoveres, vil begynde at tage i form inden jul.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce