Annonce
Erhverv

En læser undrer sig: Skib har gravet i Horsens Fjord i flere måneder

Sejlrenden til Horsens Havn blev i 2017 udgravet til en dybde på 6,9 meter. Foto: Lars Juul
I mange måneder har en læser observeret et skib, der tilsyneladende gravede i fjorden. Avisen har spurgt havnedirektør Claus Holm Christensen, hvad skibet har lavet, og det er der en god forklaring på.

Horsens: I flere måneder har Dieter Prahm kunne betragte et skib grave i Horsens Fjord og det har andre horsensianere måske også lagt mærke til.

- Det har ligget der dag og nat og gravet med fuldt projektørlys i flere måneder. Uanset hvor sent, vi gik i seng, var de stadig i gang, fortæller Dieter Prahm, der bor ned til Horsens Fjord.

Spørg redaktionen

Har du et spørgsmål eller en undren, som du gerne vil have Horsens Folkeblad til at undersøge?

Send det til os via spørgeboksen på spoerg.hsfo.dk. Så er du med til at præge, hvad avisen går i dybden med.

Folkebladet vil jævnligt kigge på spørgsmålene. Hvis der kommer mange, vil vi vælge en række spørgsmål ud og lade læserne stemme på, hvilket af de udvalgte spørgsmål vi skal gå i dybden med.

Det undrede ham, og derfor har han stillet et spørgsmål til Horsens Folkeblad via Spørg Redaktionen:

Annonce

"I snart flere måneder har vi set dette skib grave i sejlrenden i Horsens Fjord. Skibet arbejder næsten dag og nat på alle ugens 7 dage. Øger det sejlrendens dybde, bredde, eller renser den blot tilsandingen op?"

Dieter Prahm fortæller, at skibet har sejlet fra havneindløbet og så langt ud, han kunne se.

Almindelig vedligeholdelse

Avisen har stillet spørgsmålet videre til havnedirektør ved Horsens Havn Claus Holm Christensen, og svaret viser sig at være ganske simpelt.

- Vi har haft et skib, der har gravet i den gravede rende. Der har været uddybning af den gravede rende op til 6,8 meter, og det er afsluttet nu. Det er ganske almindelig vedligeholdelse af sejlrenden, fortæller han.

Det er nødvendigt at vedligeholde den gravede rende, fordi den på grund af konstant materialevandring af for eksempel sand kan blive mindre dyb, end det er meningen.

Claus Holm Christensen fortæller, at det er nødvendigt at vedligeholde den gravede rende cirka hvert tiende år.

Arbejdet med at oprense sejlrenden i Horsens Havn løb dog ind i problemer hen over vinteren, da flere dage med bidende kulde og lave temperaturer betød, at en tyk is lagde sig over Horsens Fjord.

Isen var omkring 10 centimeter tyk, og havnen måtte have hjælp fra bugserbåden Baltsund fra Svendborg Rederi til at bryde isen. Isen betød, at arbejdet med at oprense sejlrenden måtte afbrydes midlertidigt.

Dagens spørger:

Dieter Prahm spørger: 

"I snart flere måneder har vi set dette skib grave i sejlrenden i Horsens Fjord. Skibet arbejder næsten dag og nat på alle ugens 7 dage. Øger det sejlrendens dybde, bredde, eller renser den blot tilsandingen op?"

Arbejdet med at oprense sejlrenden er afsluttet, og skibet er væk igen, oplyser havnedirektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Belgien er foran: Danmark ligger nummer to!

Erhverv For abonnenter

Restaurant med takeaway-succes klarede sig uden hjælpepakker, men andre spisesteder led hårdt under coronaen: Se 17 nye regnskaber

Annonce