Annonce
Kultur

En kunstner fortæller på Ceres Centret

Kirsten Gissel har udstillet i mange gallerier og kunstmesser i Danmark, Milano, Berlin, Portugal, Spanien, Polen og Malta. For nylig udstillede hun på Louvre i Paris til en international udstilling, Masters of Art på Louvre. Malerierne har også besøgt New York, hvor 350 kunstnere fra hele verden udstillede på ARTEXPO. PR-foto

Horsens: Den lokale billedkunstner, smykkedesigner og foredragsholder Kirsten Gissel viser tidligere og nyere malerier samt smykker på Ceres Centret. Samtidig holder hun foredraget "Bag om kunsten" fredag 14. februar kl. 13. Det er Pensionistforeningen af 1939, der er arrangør.

Kirsten Gissel fortæller om livet som kunstner, opvæksten i et kunstnerhjem, rejser alene rundt i bjergene og udstillinger i udlandet. Hun rejser ofte til de solrige middelhavslande om vinteren, hvor hun maler under åben himmel.

Billederne er koloristiske og afspejler lys, farver og stemning, hun oplever ved at male i naturen. Hun maler ofte abstrakt, men med en let genkendelighed af et sydlandsk landskab. Lidt af vinteren blev sidste år tilbragt i en lille hvid bjergby Frigiliana, øst for Malaga.

På rejserne til udlandet køber hun smukke og specielle sten, som hun designer unica-kæder af.

I weekenden 7.-8. marts viser Kirsten Gissel nye malerier på Rotary Kunstmesse på Fængslet.

Der betales entre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens For abonnenter

Tungt nederlag til AC Horsens: Mission overlevelse afhænger af tre ting

Annonce