Annonce
Danmark

En kort blund og kørestolen erstatter bilen resten af livet

Efter otte måneders hositalsindlæggelse vendte Dorthe Laustsen tilbage til posten som SFs rådmand for Sundhed og Omsorg og blev dermed kunde i sin egen butik - som kørestolsbruger efter at være faldet i søvn bag rattet. Foto: Axel Schütt
Bilister bliver trætte, men kun få reagerer rigtigt, og nogle falder i søvn, viser undersøgelse fra Sikker Trafik. Tidligere rådmand i Aarhus, Dorthe Laustsen, er en af dem. Hun blev lam fra brystet og ned.

Skæbnesvangert: Dorthe Laustsen glemmer aldrig mandag 2. juli for syv år siden. På et øjeblik ændrede livet karakter. Hun var på landevejen, bag rattet og med sin mand ved siden af. De havde netop passeret Odders rundkørsel og på vej ud af byen, mod Ørting i syd. I få sekunder lukkede øjnene sig. Det blev skæbnesvangert.

- Det var kun kortvarigt, jeg sov, men længe nok til, at det gik galt. Jeg åbnede øjnene samtidig med, at jeg kørte ind i en modkørende skraldebil, husker hun.

På det tidspunkt var hun SF's rådmand i Aarhus Byråd for sundhed og omsorg.

- Det er mærkeligt at tænke på, med ét blev jeg kunde i mit eget system, siger hun.

Ulykken var omfattende, og mens hendes mand "slap" med adskillige knoglebrud, stod det værre fat med Dorthe Lausten. Hun måtte skæres fri og havde mistet førligheden fra brystet og ned, lam. Hun er aldrig kommet sig, og den kørestol, der efter otte måneders hospitalsindlæggelse erstattede bilen, er den dag i dag en fast del af hendes liv.

Dorthe Laustsen er ikke ene om den skæbne. Træthed og søvn rammer adskillige bilister, viser en Epinions-undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik har fået udført.

Annonce
Vi talte om, at vi trængte til vand, men ikke havde noget i bilen. Det klarer vi nok, sagde vi til hinanden. Det gjorde vi så ikke

Dorthe Laustsen, tidligere rådmand i Aarhus

Velkendt billede

Undersøgelsen, der omfatter 1557 bilister, viser, at i løbet af sidste år, 2018, oplevede 26 procent en eller flere gange, at de var så trætte, at de enten fik tunge øjenlåg, eller at de direkte drattede i søvn.

Faktisk reagerede hovedparten på træthedsituationen, men det, de gjorde, var som regel, det forkerte. Kun 13 procent gjorde det, som Sikker Trafik mener er det eneste rigtige, nemlig at stoppe bilen og tage sig en lur.

I Sikker Trafik betegnes situation som alvorlig, men ikke decideret overraskende.

- Vi har spurgt en lang række bilister selv om deres erfaringer, så besvarelserne er udtryk for selvrapportering og ikke eksakt videnskab. Men det giver os et billede af, hvordan det forholder sig med træthed og konsekvenserne i forbindelse med bilkørsel. Godt ser det ikke ud, 26 procent, der har oplevet det en eller flere gange på et år, er mange. Desværre, må man sige, er det et velkendt billede. Vi spørger løbende om den slags, og det nye resultat er ikke bedre end de tidligere, så de høje tal overrasker mig desværre ikke, siger konsulent i Sikker Trafik Jeppe Gudmandsen.

Kæmper mod søvnen

Han gør opmærksom på, at træthedssymptomerne hos de bilister, der har deltaget i undersøgelsen, spænder vidt - fra dem, der bare føler trætheden nærme sig, til dem, der sidder og nikker og kæmper mod søvnen.

- Det er et problem, at så mange ikke gør det eneste rigtige, at stoppe bilen og tage sig en powernap på mindst tyve minutter, hvilket selvfølgelig ikke slår til, hvis man for eksempel er på bilferie med mange timers kørsel foran sig. Mange gør alt muligt andet, som ikke hjælper, nogle kører sågar videre, som om intet er i vejen, siger Jeppe Gudmandsen.

Der er også dem, 17 procent viser undersøgelsen, der overladet rattet til en anden. Ifølge Jeppe Gudmandsen er det lige så godt som at stoppe bilen, hvis vel at mærke, den nye chauffører er udhvilet.

I søvn bag rattet

26 procent har inden for et år oplevet en eller flere gange at blive så træt under bilkørsel, at de er faldet i søvn eller har været tæt på, siger undersøgelse, som Epinion har lavet for Sikker Trafik. I undersøgelsen spørges, hvad bilisterne gjorde, når de mærkede trætheden. Der kom flere svar:

"Jeg åbnede et vindue for at få frisk luft" - 55 procent.

"Jeg stoppede bilen og holdt en pause" - 31 procent.

"Jeg skruede op for radioen" - 30 procent

"Jeg drak en kop kaffe, energidrik eller sodavand" - 20 procent

"Jeg fik en anden til at overtage kørslen" - 17 procent

"Jeg spiste frugt, slik eller andet mad" - 15 procent.

"Jeg stoppede bilen og sov 15-20 minutter" - 13 procent.

Andet: 3 procent.

Husker ikke: 1 procent.

Ignorerede tegnene

I dag ville Dorthe Laustsen gerne kunne gøre det hele om og have ladet bilen stå.

- Hvis man har meget ørerne, på sit arbejde måske, er det vigtigt, man mærker ordentligt efter, om man er træt, og om man er for træt til at køre. Jeg lyttede ikke ordentligt til min krop, siger hun i dag, syv år efter ulykken.

Da den indtraf stod hun foran nogle ugers sommerferie efter et lynende travlt forår på rådhuset.

- Som politiker var jeg af den type, der klør på, når noget skal ordnes, på arbejdet og privat. To dage før ulykken havde jeg begravet min mor, dagen før havde min mand og jeg tømt hendes lejlighed, og her om mandagen skulle vi lige til Ørting med et chatol, der skulle repareres. Vi talte om, at vi trængte til vand, men ikke havde noget i bilen. Det klarer vi nok, sagde vi til hinanden. Det gjorde vi så ikke, siger Dorthe Laustsen, der er 74 år i dag.

Hun har været medlem af Aarhus Byråd ad to omgange, første gange i perioden fra 1978 til 1986, anden gang i perioden fra 1994 til hun, som planlagt allerede før ulykken, trådte ud ved den sidste valgperiodes ophør, 1. januar. 2014. I hele denne periode var hun rådmand - også efter udskrivelsen fra hospitalet.

Dorthe Laustsen havde ikke opfattelsen af træthed, men selvfølgelig har der været tegn på det, som hun ignorerede, siger hun i dag. Foto: Kim Haugaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce