Annonce
Horsens

En kilden sag: Det mener læserne om navnet på Søndergades nye vandkunst

Vi har spurgt Horsens Folkeblads følgere på Facebook: Hvad synes du om navnet på Horsens' nye vandkunst på Søndergade? Illustrationen her var del af Horsens Kommunes udbudsmateriale og er altså ikke en nøjagtig gengivelse af af springvandet.

Horsens: Søndergades kommende vandkunst får navnet ”Kilden”. Poetisk og en kærlig reference til byens traditionsrige forsamlingshus, der brændte 6. maj sidste år, lyder et par af begrundelserne.

Vi har spurgt Horsens Folkeblads følgere på Facebook: Hvad synes du om navnet?

Annonce

Lene Rosenfeldt Hansen:

Jeg har været fraflyttet Horsens i 15 år og flytter nu .... HJEM! Jeg ville gerne have vist min mand Kilden, men minderne lever videre, og jeg husker skoleballerne og de mange lancierer, der er blevet danset der. Mit hjerte græd, da jeg hørte om branden, det var jo sådan en fin bygning. Synes navnet "Kilden" er en god idé.

Nanna Mosegaard, Horsens:

Jeg synes, det er synd. Jeg er bange for, at fokus vil blive flyttet fra en smuk, gammel og for mange betydningsfuld bygning, som vi desværre ikke har længere.

Jesper Centio Jønsson, Horsens:

Perfekt!

Ricco Gylden Jensen, Hedensted:

Jeg forstår udmærket referencen, men baseret på, at det er tale om vand, og noget der ganske selvsagt kunne betragtes som en kilde, er det da den værst mulige måde overhovedet at forsøge at mindes Kilden på. Med tiden vil denne reference fuldstændigt udvandes og mindet om Kilden, der brændte, være vasket helt bort. Dermed bliver navnet pludselig lidt tyndt og plat, samtidig med at ingen kan referere til bygningen Kilden, fordi det lille nye springvand har stjålet navnet... Valget bør revurderes!

Carsten Kjær, Horsens:

Navnet er genialt, og jeg ærgrer mig kun over, at jeg ikke selv fandt på det.

Celina Wickie Bejerholm, Horsens:

Kald den "Kilden den anden". Så kan folk bare sige Kilden, men ikke blive sure over navnet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce