Annonce
Læserbrev

EN DF'er giver sit bud: Sådan her er man dansk

Man kan sagtens have en anden religion, når blot man respekterer det danske demokrati og det kristne værdigrundlag, der er i Danmark, og ikke modarbejder det.

Læserbrev: Hvad vil det sige at være dansk?

Det vil jeg prøve at give et bud på.

Er man dansk, når man taler dansk? Nej, det er man ikke. Man bliver heller ikke franskmand, fordi man kan tale fransk, eller sønderjyde, fordi man kan sige "møjn".

Men at tale dansk er en forudsætning for at forstå dansk kultur, danske værdier og normer og ikke mindst det danske demokrati.

For at være dansk skal man leve og respektere danske værdier og normer og ikke modarbejde disse. Man skal respektere det danske demokrati og ikke stille krav om særbehandling.

For at blive dansk statsborger skal man være selvforsørgende og have en ren straffeattest.

Vil man ikke leve efter det danske demokrati, danske normer og værdier, men vil have særbehandling, skal man finde et andet opholdssted, hvor man kan leve efter den kultur og de normer og værdier.

Alt andet vil ikke være til glæde for nogen.

Man bliver ikke dansk, hvis man fortsætter med at leve efter den kultur, man kommer fra, også selv om man er født i Danmark og lever efter sine forældres kulturelle baggrund.

Man kan sagtens have en anden religion, når blot man respekterer det danske demokrati og det kristne værdigrundlag, der er i Danmark, og ikke modarbejder det.

Vi ser mange folkeslag fra bl.a. asiatiske lande leve her i Danmark uden problemer. Det skal folk, der kommer fra Mellemøsten og afrikanske lande, også.

Håber at det har givet lidt mening og forståelse, og man ikke bliver fornærmet, uanset hvor man kommer fra.

Annonce
Knud N. Mathiesen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Læserbrev: Der kommer flere ældre, og de lever længere. Heldigvis. Det stiller helt nye krav til fremtidens boligmarked, så det matcher seniorerne og de ældres behov. For S er det helt afgørende med gode forhold for alle ældre. Derfor har regeringen med den seneste kommuneaftale tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til at holde hånden under velfærden, når der til næste år bliver endnu flere ældre. Men vi skal mere end det. I S er vi optagede af, hvordan vi indretter vores boligmasse, så vi som ældre kan bo et sted, hvor vi kan føle os trygge, have det sociale liv, vi ønsker, og så vi kan betale boligen og samtidig få mad på bordet. Og vi er ikke mindst optagede af, at vi som ældre har mulighed for at få den pleje og omsorg, vi har brug for, dér, hvor vi bor. Når vi går på pension og seniorlivet starter, håber vi på at få mange år med fysisk aktivitet, rejser og socialt samvær med familie og venner. Men vi ved godt, at alt har sin tid. Kræfterne vil blive færre, og man kommer måske til at bo alene, hvis ægtefællen går bort før en selv. Huset eller lejligheden bliver for stor. Pludselig kan muligheden for offentlig transport blive afgørende for dit sociale liv og dine muligheder for at handle ind. Engang forbandt vi alderdommens boliger med plejehjem. Men kun 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,6 pct. af alle ældre over 65 år. Langt de fleste danskere kommer derfor ikke til at bo på et plejehjem. Men hvor så? Ifølge Vives ældreundersøgelser er der i dag ca. 80.000 ældre, der ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til 120.000 mod år 2044. Det aktuelle udbud er på 5562 boliger. Det tyder på, at mange ældre ser bofællesskaber som den boligform, der på en og samme tid giver frihed og tryghed. Men det vil være en voldsom stor opgave at bygge så mange nye bofællesskaber og holde dem på et prisniveau, som alle folkepensionister kan betale. De almene boligselskaber kommer også til at spille en vigtig rolle. Med mere end 570.000 almene boliger på det danske boligmarked har de en stærk tradition for at skabe rammer for det gode liv og en høj grad af fleksibilitet. Tænker vi klogt, kan vi også indrette boligmassen, så den offentlige ældrepleje kan få optimale betingelser. Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg. (Forkortet, red.)

HIC

Mestrene satte HIC på plads

Annonce