Annonce
Læserbrev

En blandet boligmasse har været helt afgørende for SF's holdning til boligudviklingen i Horsens

Personligt kunne jeg godt tænke mig, at vi fremadrettet får større fokus på bæredygtighed i byggeriet, når vi udvikler vores kommune. Men det er også vigtigt for mig som socialist, at vi sikrer en byudvikling med plads til alle slags mennesker.

Læserbrev: Der har i de seneste uger været en livlig debat om byggeri og byudvikling i Horsens.

Bl.a. beskriver Venstres Martin Ravn (i Horsens Folkeblad 12. januar) det nye byggeri på Lilli Gyldenkildes Torv som en kommende "ghetto".

Godt nok har Martin Ravn selv været med til at godkende det byggeprojekt, som han nu hælder en verbal skidtspand ud over.

Godt nok er byggeriet slet ikke færdigt, før Martin Ravn er klar til at afsige sin endegyldige dom.

Og godt nok kan byggeriet på Lilli Gyldenkildes Torv aldrig nogensinde blive en "ghetto" i ordets egentlige forstand, hvilket Martin Ravn da også åbent erkender i samme ombæring, som han uddeler stemplet.

Der bygges meget i Horsens Kommune i disse år. Intet sted er dette mere synligt end i Horsens' midtby.

Ikke kun på Lilli Gyldenkildes Torv, men også på havneområdet skyder en blanding af boligtyper og byggerier i øjeblikket op.

Og netop dette - en blandet boligmasse - har været helt afgørende for SF's holdning til boligudviklingen i Horsens. Vi skal netop for at undgå ghettodannelse bygge, så vi blander erhvervslejemål, ejerlejligheder og forholdsvis billige, almene lejeboliger.

Det kræver ikke det store at se, at meget af det nybyggeri, man ser i Horsens og alle andre steder, hvor der er gang i byudviklingen, ligner hinanden. Dette gælder også de byer/kommuner, som Aarhus, hvor der er ansat en stadsarkitekt.

Der er tale om "kasseformede" byggerier med en betonkonstruktion, der ofte beklædes med tegl.

Det er ikke dybt originalt byggeri, men rationelt byggeri med god indvendig indretning, der kan bygges til en pris, hvor også de almene boligselskaber kan være med.

Kunne der være bygget på en anden måde? Givetvis.

Kunne der have været bygget på en anden måde, men samtidig til en pris, der sikrer en blandet boligmasse? Sandsynligvis ikke.

Personligt kunne jeg godt tænke mig, at vi fremadrettet får større fokus på bæredygtighed i byggeriet, når vi udvikler vores kommune.

Men det er også vigtigt for mig som socialist, at vi sikrer en byudvikling med plads til alle slags mennesker.

For en mangfoldig boligmasse er et af vores bedste våben i kampen mod ulighed. Og den pointe må ikke blive glemt, når vi udvikler fremtidens kommune.

Annonce
Paw Amdisen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Det kan ramme andre at tage barnet ud for at holde ekstra ferie

Er det i orden at tage sit barn ud af skolen uden for skoleferierne, fordi det passer forældrene bedst at rejse på "skæve" tidspunkter? Tja, hvis Horsens Folkeblads følgere på Facebook er en rettesnor, er det helt op til forældrene. Omvendt slår lokale skoleledere fast, at det altså betyder noget at komme i skole hver dag - ikke mindst for klassens trivsel. Jeg kan godt forstå, at mange jagter en ski- eller solferie uden for de hundedyre rejseuger. En familie sparer mange penge ved at rykke afgangen en uge eller to. En anden anfører, at det for eksempelvis en sygeplejerske ikke er et ta' selv-bord at vælge ferie. Også et validt argument. I det hele taget lever mange i dag et arbejdsliv, hvor ferieugerne langt fra er skåret i granit. Traditionerne har flyttet sig gevaldigt på det punkt i de seneste generationer. Men der er også ting, der trækker alvorligt den anden vej: Antallet af forældre, der beder om fri på børnenes vegne, er stigende i Horsens Kommune. Det sker flere end 2000 gange på et skoleår - mod godt 1600 for bare tre år siden. En enkelt fridag til moster Odas begravelse tæller ikke med her. Vi taler om minimum fem dage inden for en kalendermåned, så i praksis handler det om ferierejser. Fortsætter den tendens, ender vi med klasser, hvor der i nogle uger bliver langt mellem eleverne. En skoleforsker i Politiken har også en pointe med følgende udmelding: - Danske forældre har en forbrugeragtig holdning til skolen. Forstået på den måde, at de ser det som skolens opgave at levere et godt tilbud til eleverne. Men deres egen indsats tænker de måske ikke så meget på at prioritere. Nej, et barn mister ikke vigtig læring af at være væk en uge eller fire i løbet af folkeskoleårene. Men handlinger har konsekvenser for andre: Lærere, skoleledere og ikke mindst klassekammeraterne. - Det er ren egoisme at tage barnet ud, lød det fra en forælder i Folkebladet. Så langt vil jeg ikke gå, for den enkelte kan have gode grunde til at bede om fri. Men tænk over signalet, der sendes: Det bør ikke være noget, "man bare lige gør".

Horsens

Formand for børneudvalget i sag om ferieønsker: Tænk over det signal, I sender

Annonce