Annonce
Horsens

En avisbruger undrede sig: Kommunen vil også renovere sidegaderne

Foreløbig ligger der kun konkrete planer for renovering af gågaden i Horsens, men efter planen skal også sidegaderne som for eksempel Thonbogade have en opdatering, lyder det fra projektansvarlig i Horsens Kommune. Foto: Søren E. Alwan
Gågaden i Horsens gennemgår i disse år en større renovering, og turen kommer også til sidegaderne. Særligt belysningen trænger til opdatering, beretter projektansvarlig.

Horsens: Er det kun strøget, der skal renoveres, eller kommer turen også til sidegaderne såsom Hospitalsgade og Graven?

Sådan lyder et spørgsmål, Folkebladet har modtaget fra Martin Lorentzen gennem avisens nye journalistiske satsning "Spørg Folkebladet - vores gågade". Og det korte svar er nej. Det er ikke kun strøget, der skal renoveres.

Det beretter Lene Holmgaard, arkitekt ved Horsens Kommune, der er projektansvarlig for gågaderenoveringen.

- Vi vil også opdatere sidegaderne, men der er endnu ingen tidshorisont på det. Hvad den del angår, er vi lige nu i den spæde start, hvor vi brainstormer på, hvordan vi skal gribe det an, siger hun.

Annonce

Dagens spørger

Martin Lorentzen spørger:

Hvorvidt bliver alle sidegaderne renoveret såsom Hospitalsgade, Graven osv.?

Du kan også stille spørgsmål eller dele din undren på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet

Rød tråd i belysningen

En ting ligger dog fast ifølge projektlederen, der venter ikke sidegaderne en lige så gennemgribende renovering, som i øjeblikket er i gang på strøget.

For i modsætning til Jessensgade, Søndergade og Torvet, der udgør strøget, er belægningen i flere af sidegaderne i så fin stand, at der her ikke er behov for at grave vejen op.

- Graven, Thonbogade og Grønnegade har nyere belægning, end hvad der lå i Søndergade og Jessensgade. Så her står belægningen fint, siger Lene Holmgaard.

Til gengæld har sidegaderne andre forhold, der kalder på fornyelse.

- Belysningen i sidegaderne har behov for at blive opdateret ligesom på Søndergade, Jessensgade og Torvet. Så vi arbejder på at lave en belysningsmæssig rød tråd på tværs af gaderne, siger Lene Holmgaard.

- Derudover kommer vi også til at skele til belægning og inventar i sidegaderne, siger hun.

To muligheder

Et andet forhold, der endnu har til gode at blive afklaret, er måden, hvorpå strøget skal forbindes med sidegaderne belægningsmæssigt. Det vil man ifølge Lene Holmgaard beslutte i forbindelse med renoveringen af sidegaderne.

- En mulighed er at lave en glidende overgang ved at pille noget af belægningen op og lade dem flyde sammen, siger Lene Holmgaard.

- En anden måde at gøre det på er ved at skære en knivskarp overgang, som man ser ved overgangen mellem Vitus Berings Plads og Jessensgade, og som der kommer til at være mellem Søndergade og Torvet. Det kan også give en effekt. Den røde tråd behøver ikke altid at være belægningen, siger hun.

Hovedprojektet, renoveringen af gågaden, forventes færdig og klar til indvielse i sommeren 2020.

Spørg Folkebladet - Vores Gågade

Gågaden er midt i en ansigtsløftning af de helt store. Ny belægning, ny belysning og meget mere er på vej på byens mest attraktive gade.

Journalisterne på Horsens-redaktionen sætter spot på fremtiden for byens hovedstrøg i kampagnen ”Spørg Folkebladet – Vores Gågade”.

Hvilke spørgsmål rejser renoveringen? Undrer du dig over noget?

Stort eller småt – skriv til os på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet, hvor vi samler spørgsmål og svar.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce