Annonce
Horsens

En avisbruger undrede sig: Kommunen vil også renovere sidegaderne

Foreløbig ligger der kun konkrete planer for renovering af gågaden i Horsens, men efter planen skal også sidegaderne som for eksempel Thonbogade have en opdatering, lyder det fra projektansvarlig i Horsens Kommune. Foto: Søren E. Alwan
Gågaden i Horsens gennemgår i disse år en større renovering, og turen kommer også til sidegaderne. Særligt belysningen trænger til opdatering, beretter projektansvarlig.

Horsens: Er det kun strøget, der skal renoveres, eller kommer turen også til sidegaderne såsom Hospitalsgade og Graven?

Sådan lyder et spørgsmål, Folkebladet har modtaget fra Martin Lorentzen gennem avisens nye journalistiske satsning "Spørg Folkebladet - vores gågade". Og det korte svar er nej. Det er ikke kun strøget, der skal renoveres.

Det beretter Lene Holmgaard, arkitekt ved Horsens Kommune, der er projektansvarlig for gågaderenoveringen.

- Vi vil også opdatere sidegaderne, men der er endnu ingen tidshorisont på det. Hvad den del angår, er vi lige nu i den spæde start, hvor vi brainstormer på, hvordan vi skal gribe det an, siger hun.

Annonce

Dagens spørger

Martin Lorentzen spørger:

Hvorvidt bliver alle sidegaderne renoveret såsom Hospitalsgade, Graven osv.?

Du kan også stille spørgsmål eller dele din undren på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet

Rød tråd i belysningen

En ting ligger dog fast ifølge projektlederen, der venter ikke sidegaderne en lige så gennemgribende renovering, som i øjeblikket er i gang på strøget.

For i modsætning til Jessensgade, Søndergade og Torvet, der udgør strøget, er belægningen i flere af sidegaderne i så fin stand, at der her ikke er behov for at grave vejen op.

- Graven, Thonbogade og Grønnegade har nyere belægning, end hvad der lå i Søndergade og Jessensgade. Så her står belægningen fint, siger Lene Holmgaard.

Til gengæld har sidegaderne andre forhold, der kalder på fornyelse.

- Belysningen i sidegaderne har behov for at blive opdateret ligesom på Søndergade, Jessensgade og Torvet. Så vi arbejder på at lave en belysningsmæssig rød tråd på tværs af gaderne, siger Lene Holmgaard.

- Derudover kommer vi også til at skele til belægning og inventar i sidegaderne, siger hun.

To muligheder

Et andet forhold, der endnu har til gode at blive afklaret, er måden, hvorpå strøget skal forbindes med sidegaderne belægningsmæssigt. Det vil man ifølge Lene Holmgaard beslutte i forbindelse med renoveringen af sidegaderne.

- En mulighed er at lave en glidende overgang ved at pille noget af belægningen op og lade dem flyde sammen, siger Lene Holmgaard.

- En anden måde at gøre det på er ved at skære en knivskarp overgang, som man ser ved overgangen mellem Vitus Berings Plads og Jessensgade, og som der kommer til at være mellem Søndergade og Torvet. Det kan også give en effekt. Den røde tråd behøver ikke altid at være belægningen, siger hun.

Hovedprojektet, renoveringen af gågaden, forventes færdig og klar til indvielse i sommeren 2020.

Spørg Folkebladet - Vores Gågade

Gågaden er midt i en ansigtsløftning af de helt store. Ny belægning, ny belysning og meget mere er på vej på byens mest attraktive gade.

Journalisterne på Horsens-redaktionen sætter spot på fremtiden for byens hovedstrøg i kampagnen ”Spørg Folkebladet – Vores Gågade”.

Hvilke spørgsmål rejser renoveringen? Undrer du dig over noget?

Stort eller småt – skriv til os på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet, hvor vi samler spørgsmål og svar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce