Annonce
Læserbrev

P-synder ved Klosterkirken: Eneste mulighed er at bryde loven

Mette Bjerre. Privatfoto

Læserbrev: I nat vågnede jeg ved lyden af en bilalarm! Jeg tænkte, at det nok vil tage lidt tid at få slukket for den, da jeg af erfaring ved, at ingen her i midtbyen med selvfølgelighed kan parkere i nærheden af sin bolig.

Så måske er det Hr. X fra Gasvej, der har en tudende bilalarm parkeret ved Jensens Bøfhus.

Jeg venter længe, men opgiver og presser puden hårdt ned over det øre, der vender op mod loftet, samtidig med at jeg griner lidt indeni ved tanken om, at der måske er en bil på Gasvej, der alarmerer kvarteret, for at opråbe sin bilejer i Borgergade.

Mange aftener efter mine aftenvagter har jeg kørt parkeringspatrulje for egen vindings skyld og ofte op til 15-20 minutter + den tid, det så tager at gå hjem fra den plads, der nu var ledig. Nogle gange har jeg præsteret at gå en km for at få en parkeringsplads.

Jeg har også rigtig mange gange efter en sen vagt måttet stille p-skiven og mit vækkeur, så jeg kan flytte bilen næste morgen for at undgå p-bøder. Når jeg så har om-parkeret bilen, smutter jeg op under dynen igen!

Jeg bliver så ked af at læse den artikel om p-pladsen ved Klosterkirken, som blev bragt 11. marts. Den vinkling med "for at holde gratis" blev jeg faktisk mega træt af.

Jeg skal være den første til at stå op for egne fejl og indrømme, at jeg har parkeret der uden at have et kirkeligt formål. Jeg har endda præsteret at ringe og sige: "Chef, jeg kan ikke møde på arbejde lige nu - måske bliver jeg låst ud kl. 8.00 - kommer ASAP!"

Jeg har også måttet ringe en enkelt gang til kirketjeneren og undskylde og bede om at blive låst ud.

Jeg havde ikke nogen god grund og forsøgte heller ikke at finde en. Jeg tror endda, jeg fik sagt med et glimt i øjet, at jeg muligvis ville komme til at overtræde loven igen.

Jeg forstår til fulde, at ingen, ud over folk med ærinde i kirken, skal parkere på kirkens areal. Sådan skal det være, og sådan ville min personlighed også allerhelst handle. Hermed mener jeg, at de fleste mennesker er enige.

Og selvfølgelig skal man ikke begå selvtægt ved at skære sig udgang fra lågen. Vi byboere er dog efterhånden så meget på spanden, at det bare er sådan.

Kære Horsens Kommune! Vi er nogle borgere, som faktisk begår lovbrud ved højlys dag. Hver eneste dag og time for time findes der en parkeringsforbryder i 8700. Vi er lovovertrædere af en eneste simpel grund: Vi har ingen parkeringsplads!

Om vi så ville betale eller ej, har vi ingen plads!

Jeg betaler gerne 500 kr/md for en plet indenfor 500 meter fra min bopæl i Stjernholmsgade. Det tror jeg efterhånden, vi er mange, der gerne vil.

Men der er ingen pladser at betale for. Vi er en flok medborgere, som til enhver tid retter ind, når vi får muligheden. Lige nu handler vi bare i afmagt.

Annonce
Jeg betaler gerne 500 kr/md for en plet indenfor 500 meter fra min bopæl i Stjernholmsgade. Det tror jeg efterhånden, vi er mange, der gerne vil. Men der er ingen pladser at betale for. Vi er en flok medborgere, som til enhver tid retter ind, når vi får muligheden. Lige nu handler vi bare i afmagt.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Menighedsrådsmedlem: Folkekirken befinder sig i frit fald mod den totale tomhed

Læserbrev: Først en varedeklaration: Betragtningerne i dette læserbrev vil kun interessere en meget lille minoritet af læserne. De fleste kan derfor med sindsro blade videre til avisens øvrige sider. Men nu til sagen: Der eksisterer et fænomen, som hedder menighedsråd. Det er formelt set et folkevalgt organ, men reelt interesserer menighedsrådsvalgene hvert fjerde år ikke folket en kaffekande. Ingen går hen og stemmer. I f.eks. Vor Frelsers Sogn, hvor der bor 10.000 sjæle, var valgdeltagelsen ved det seneste menighedsrådsvalg på 22 personer med en gennemsnitsalder på 101 år. De nævnte tal er cirkatal, men de er ikke helt ved siden af realiteterne. I øvrigt var der slet ikke noget at vælge imellem, da alle stillede op på samme liste, tilsvarende måden hvorved man arrangerer "demokratiske valg" i Nordkorea. Jeg havde selv den ære at blive en af valgets store stemmeslugere med syv personlige stemmer. Menighedsrådene lever derfor en lun og skjult rede-tilværelse, som får mig til at tænke på Harald Bergstedts smukke linjer "Jeg ved en lærkerede, jeg siger ikke mere". Tillige indeholder menighedsrådsmøderne kun en endeløs snak om mursten og penge. Sidstnævnte er Folkekirken som bekendt storforbruger af. Dette totale fravær af ånd er mit anliggende her. Åndsfraværet manifesterer sig ikke kun ved menighedsrådsmøder, det fylder hele Folkekirken, som befinder sig i frit fald mod den totale tomhed. Et grelt eksempel er Getsemane Kirken i Houmannsgade, hvor der dyrkes Yin yoga hver mandag aften. Ideen er blevet til en enorm succes, som hver gang fylder kirken med identitetsforvirrede individer. Her befinder de sig i liggende på kirkegulvet, mens de hengiver sig til den taoistiske åndretning, som Yin yoga er. Der er bare den hage ved mandagsaftenerne, at de altså intet har med kristendom at gøre. Det kulturelt fjerne fænomen, som hedder Yin og Yang, er ikke så uskyldigt som Gøg og Gokke. Taoismen opererer såmænd med alkymi, forfædrekult og magi. Det ved de henslængte på gulvbrædderne sikkert intet om, for de kender næppe fænomenets åndelige rødder. Men man kunne måske forvente, at præster og menighedsrådsmedlemmer vidste det - eller i hvert fald gerne ville vide det - og derefter ikke kunne drømme om at bringe det ind i kirken. Jeg rejste sagen ved det seneste menighedsrådsmøde, og det var som at slå i en dyne af uvidenhed og ligegyldighed. Hvor er det befriende, at jeg ikke mere er formand for menighedsrådet og derfor ikke skal holde kæft og være solidarisk med ethvert fravær af indsigt. Som menigt medlem kan jeg igen informere de få interesserede om realiteterne i jernindustrien. Som tillægsgevinst forårsager min offentlige meddelsomhed også en ganske forfriskende forargelse ved møderne.

Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Annonce