Annonce
Erhverv

En 100-årig i familien

Atria Danmark er kendt i kølediske og på frokostbordet for sine to stærke brands - 3-Stjernet og Aalbæk Specialiteter. Foto: Morten Pape

HORSENS/FARRE: 3-Stjernet blev grundlagt i 1950 af den slagteruddannede fabrikant Aage Jensen.

Alligevel kan Atria Danmark i 2020 fejre et 100 års jubilæum.

Historien bag selskabets andet stærke brand, Aalbæk Specialiteter, går nemlig tilbage til 1920, og for fire år siden købte Atria Scandinavia forretningen, mens den finske fødevarekoncern overtog den hæderkronede Horsens-virksomhed i 2007 efter syv års svensk ejerskab under AB Sardus.

Opkøbet af Aalbæk Specialiteter er ifølge Atria Danmark-direktør Svend Schou Borch et perfekt match.

- Aalbæk er stærk på premium- og nicheprodukter som chorizo og gourmet-bacon, og derudover er der tale om en stærk historie om en stolt familieejet virksomhed, hvor Peter Aalbæk er tredje-generation og stadig med omkring produktudvikling og innovation. Det begyndte med en slagterbutik i Farre, som hans bedstefar grundlagde, men det er Peters store fortjeneste, at det er blevet bygget op til et landskendt brand, siger Svend Schou Borch.

I Atria Danmark-regi er 3-Stjernet omsætningsmæssigt fem-seks gange større end Aalbæk Specialiteter.

Aalbæk Specialiteter

Aalbæk Specialiteter blev grundlagt i 1920.

Siden 1956 har Aalbæk Specialiteter haft slagterbutik på Anlægsvej i Farre.

I dag er Peter Aalbæk den kreative drivkraft og tredje generation i virksomheden.

Han kom til i 1986 og førte han en ny vision ud i livet. Peter Aalbæk satsede på økologien, hvilket betyder, at Aalbæk Specialiteter i dag er en af Danmarks største producenter af økologisk pålæg.

Kilde: Aalbæk Specialiteter

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce